KOMPENDIUM OVER UDVALGTE BORNHOLMSKE SPISELIGE URTER OG BÆR Endelig version.pdf


Preview of PDF document kompendium-over-udvalgte-bornholmske-spiselige-urter-og-b-r-endelig-version.pdf

Page 1...4 5 67848

Text preview


Norge anvendes dette afkog sammen med fløde og myseost i fremstilling af enebærkarameller:
”Treak” eller ”Brisketreak”.
Endelig har bærrene altid været et populært krydderi i vildtretter, til skinke, i saucer, sammen med
syltet frugt mv.
Moderne anvendelse
Enebærveddet er fortsat populært som røgemateriale.
Det friske bær har en helt anden karakter end de tørrede, importerede. De har en nærmest frugtagtig
smag af tørret fugt: blå blomme, kirsebær, kræge, og er meget aromatiske. De er derfor glimrende
til desserter og sammen med f.eks. hvidskimmelost. De vil formentlig også kunne indgå som en
spændende ingrediens i marmelader og syltetøj.
Bærrene er populære i fremstilling af krydderbrændevine men bør også indgå i destillerede
brændevine, evt. sammen med andre urter (”Gin”). Både bær, nåde og ved er fremragende i øl
(Meyers Juniper dubbel:
http://www.meyersmadhus.dk/da/webshop/kolonialvarer/meyers_oel_vin_og_braendevin.html)
De æteriske olier er efterspurgt i bl.a. aromaterapi, sæbefabrikation mv.
Enebær fortjener p.gr. af deres hel anderledes frugtagtige smag at indgå i mange flere produkter.
Indsamling og dyrkning
Enebær er som nævnt tvebo og kun hunplanterne bærer bær. Blomsterne er ret følsomme og det er
derfor ikke hvert år, tilgangen til modne bær er rigelig. Desuden er der en risiko ved at bærrene
modner over 2 – 3 år.
I visse år er enebærrene rigelige og dækker næsten buskene. De høstes slut august – september,
enten ved at en presenning bredes under busken, hvorefter de modne bær lader sig slå af grenene
med kæppe, eller ved at en balje eller anden passende beholder sættes under en gren, hvorefter
bærrene kan gnides af med hænderne. Husk solide handsker! Rensningen er lidt omstændelig og
udføres indledningsvist bedst ved at bærrene ”blæses” rene ved at blive omhældt fra en beholder til
en anden på et sted med passende vind.
De rensede bær opbevares bedst ved frysning.
De naturlige enebærbestande kan fremmes ved at skabe mere lys. Ofte vil det også være en fordel at
fjerne størsteparten af hanplanterne.
Sæson for modne bær: August – september. Ved og kviste hele året.

6