This PDF 1.3 document has been generated by Word / Mac OS X 10.8.4 Quartz PDFContext, and has been sent on pdf-archive.com on 24/10/2013 at 20:01, from IP address 62.61.x.x.
The current document download page has been viewed 811 times.
File size: 647.32 KB (15 pages).
Privacy: public file
NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN I SAMARBEJDE MED KATASTROFE-‐ OG
RISIKOMANAGERUDDANNELSEN
REDUCERING AF
BLINDE ALARMER
Rapport om muligheder og tiltag for at reducere
antallet af blinde alarmer fra ABA anlæg i
Helsingør og Fredensborg Kommuner
Emil Schaldemose & Anders Tagmose
10/24/2013
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ................................................................................................................................................................................ 2
Baggrund for rapporten ................................................................................................................................................ 2
Opgavens arbejdstitel og formål ............................................................................................................................... 2
Arbejdsgruppen ................................................................................................................................................................ 2
Tilgang .................................................................................................................................................................................. 2
Forbehold ................................................................................................................................................................................. 3
Datapræsentation ................................................................................................................................................................. 4
Analyse ...................................................................................................................................................................................... 5
Top lokationer ................................................................................................................................................................... 9
Anbefalinger og tiltag ....................................................................................................................................................... 10
Adfærdsfejl ...................................................................................................................................................................... 10
1. anbefaling ............................................................................................................................................................... 10
2. anbefaling ............................................................................................................................................................... 10
3. anbefaling ............................................................................................................................................................... 11
Tekniske fejl .................................................................................................................................................................... 12
Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 13
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 1 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
INDLEDNING
BAGGRUND FOR RAPPORTEN
De studerende på Katastrofe-‐ og Risikomanageruddannelsen har i forbindelse med deres modul
11 haft et forløb omhandlende samfundssikkerhed i et forebyggelsesperspektiv.
Formålet med modul 11 er at sætte de studerende i stand til at analysere og forstå katastrofe-‐ og
risikosituationer med særligt henblik på forebyggelse, at kunne rådgive offentlige og private
organisationer om forebyggelse samt at kunne tilrettelægge en målrettet kommunikationsindsats
med henblik på adfærdspåvirkning.
Modulet er ligeledes bygget op omkring løsning af en praktikopgave indenfor forebyggende
sikkerhed, som de studerende udfører to-‐og-‐to sammen i tæt kontakt med en offentlig eller
privat virksomhed. Rammen for praktikopgaven er defineret på forhånd af virksomheden, der
typisk vil være en kommune, en statsinstitution eller en ikke-‐statslig organisation.
Nordsjællands Brandvæsen har som led i denne proces udbudt to praktikopgaver. Den ene af de
to opgaver omhandler nedbringelse af Helsingør og Fredensborg kommunes udrykning
til ”blinde alarmer”.
Til denne opgave ønskes det, at der igangsættes en proces, hvor antallet af blinde alarmer i.f.m.
automatiske brandalarmeringsanlæg reduceres.
Nordsjællands Brandvæsen har på nuværende tidspunkt ca. 700 udrykninger om året hvoraf ca.
33 % er blinde alarmer. (30,3 % på landsplan).
OPGAVENS ARBEJDSTITEL OG FORMÅL
Hvordan får Nordsjællands Brandvæsen reduceret antallet af blinde alarmer ifm. udrykninger til
automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-‐anlæg) i Fredensborg og Helsingør kommuner?
Målet er at analysere udbredelsen af blinde alarmer (hvor, hvem) samt årsagen
(hvorfor) hertil.
Med baggrund i analysen udarbejdes en målrettet kampagne til ABA kunder
generelt (pt. 183) samt en specifik handleplan hvor problemet og udbredelsen er
størst herunder f.eks. tilpasset rådgivning i forbindelse med brandsyn (ændring i
adfærd).
ARBEJDSGRUPPEN
Praktikopgaven er blevet udarbejdet af studerende fra Katastrofe-‐ og
Risikomanageruddannelsen, Anders Tagmose og Emil Schaldemose L. Jensen. Projektet er
ligeledes udarbejdet i tæt dialog med Nordsjællands Brandvæsen.
I de følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvorledes vi som praktikanter har arbejdet med
opgaven, samt hvorledes en analyse af resultaterne udmunder i en række anbefalinger og et
endeligt produkt til løsning af opgavens formål.
TILGANG
Til projektet er der blevet en gennemført en kortlægning af Nordsjælland Brandvæsens
udrykninger til blinde alarmer. Dataindsamlingen er sket via programmet ”Beredskab 2000”.
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 2 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
Beredskab 2000 er et registrerings-‐ og indberetningsprogram for brandvæsenets
udrykningsaktiviteter. I programmet har der været opsat et filter, der kun registrerer aktiviteten
til blinde alarmer og indenfor dette filter er der fokusereret på, dato/tid, adresse/institution og
indsatsbeskrivelsen (årsag). Denne kvantitative form for analysemetode har til formål at give
Nordsjællands Brandvæsen et overblik over, i hvilke institutioner der har været blinde alarmer, i
hvilket tidsrum der oftest afgives blind alarm og om der findes en bestemt årsag til
problematikken. Ligeledes har dataindsamlingen været brugbar til at målrette anbefalingerne til
kommunens brugere af ABA anlæg.
Analysen og kortlægningen basere sig på resultater fra året 2012, men resultater fra
udrykningsaktiviteter i år 2013 er vedlagt rapporten som bilag.
FORBEHOLD
I henhold til Beredskabsstyrelsen defineres forskellige typer af alarmer som følger:
Blind alarm: En alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer
redningsberedskabets assistance.
Falsk alarm: En alarm afgivet i ond tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer
redningsberedskabets assistance.1
Denne rapport fokuserer udelukkende på blinde alarmer afgivet til Nordsjællands Brandvæsen af
Automatiske Brandalarmanlæg, hvorfor 112-‐kald ikke er medtaget.
Ligeledes er datagrundlaget for rapporten blevet gennemgået så blinde alarmer der ikke er
relaterede til fejl på anlæg, menneskelige fejl eller adfærdsfejl er blevet sorteret fra. Alarmer kan
internt være registreret som blinde alarmer i henhold til ovenstående definition, men er i denne
rapport set som uundgåelige hændelser som ikke kan afhjælpes eller forebygges med en teknisk
løsning eller adfærdsændring. Et eksempel kan være røg der aktiverer ABA anlægget med en
oprindelse der ikke fordrer redningsberedskabets assistance.
Alarmer med ukendt årsag i henhold til indsatsbeskrivelsen er medtaget i datagrundlaget og kan
bevidne et behov for mere detaljeret rapportføring for at give bedre og bredere indsigt i
kommunernes blinde alarmer.
Udrykninger medtaget i datagrundlaget er så vidt muligt blevet kategoriseret efter
indsatsbeskrivelsen. Udrykningerne er blevet kategoriseret i 3 kategorier; Adfærdsfejl, tekniske
fejl og ukendt.
Adfærdsfejl indeholder hændelser der beror på menneskelige fejl hvor det vurderes at disse
kunne undgås ved bedre kendskab til anlæg og procedurer. Disse indeholder ligeledes hvad der
kunne vurderes til at være dimensioneringsfejl af anlægget.
Tekniske fejl indeholder hændelser der ikke beror på menneskelige fejl, men på fejl på anlægget
eller anlæg der er tilknyttet ABA anlægget (fx energenanlæg, AVS anlæg, o.lign.) samt eksterne
påvirkninger som vand, damp og strømsvigt.
Kategorien ukendt indeholder hændelser der ikke kan tilknyttes adfærds-‐ eller tekniske fejl men
hvor det fremgår af indsatsbeskrivelsen alarmen er afgivet af et ABA anlæg.
Datagrundlaget er baseret på blinde alarmer udtrukket fra 1. januar 2012 til 31. december 2012
og altså et helt kalender år for sammenlignelses bekvemmelighed. Vedlagt som digital bilag er
datagrundlag for 1. januar 2013 til 30. september 2013 (excel) samt et afsnit om periodens mest
besøgte lokationer.
1 https://brs.dk/viden/odin/regler/notater/Documents/Notat_blinde_falske_reelle_alarmer.pdf
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 3 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
DATAPRÆSENTATION
Datagrundlaget for denne rapport er baseret på blinde alarmer for Nordsjællands Brandvæsen og
bygger på indsatsbeskrivelser fra Nordsjællands Brandvæsens Beredskab 2000 database.
Analyse og anbefalinger er primært baseret på data fra 1/1-‐2012 til 31/12-‐2012.
Data fra 1/1-‐2013 til 30/9-‐2013 eksisterer i rapportens tilknyttede excel-‐ark (afleveret digitalt
til Martin Howardsen og Steffen Alstrup Haagesen) og ligeledes benyttet i afsnittet ’Top
lokationer’. Dette er et bevidst valg for nemmere sammenligning fra år til år. Foreløbig data for
2013 er dog medtaget i afsnittet om top lokationer da der har været ønske om et nemt overblik
over disse ved udfærdigelsen af denne rapport. Foreløbig data for 2013 kan i 2014 med fordel
registreres for at skabe et sammenligningsgrundlag med denne rapports datagrundlag.
Ved registrering af data fra Beredskab 2000 er der lægt vægt på, at der skulle gives et overordnet
billede der kan belyse de mest gængse årsager til blinde alarmer så der kan sættes ind på disse.
Der er derfor ikke registreret detaljer såsom anlægs-‐ eller rapportnummer og de registrerede
informationer begrænser sig derfor til dato, tidspunkt, objekt, årsag, adresse, postnummer og
kommune. Ønskes en individuel behandling af de lokationer med et antal alarmer der er over
normalen og gennemsnittet, kan dette hentes via adressen på lokationen. Rapportens tilknyttede
excel ark er opstillet i samme rækkefølge som forekomster i Beredskab 2000.
Registrering af dato er foretaget for, at kunne understøtte den blinde alarm og så den nemmere
kan tilbagespores. Tidspunkt er registreret for, at belyse nødvendigheden af tidsbestemte
anbefalinger såsom for eksempel tidsforsinkelse på alarmoverførslen. Registrering af objekt er
foretaget så vidt muligt ud fra indsatsbeskrivelsen, Krak og/eller Google, og er derefter blevet
kategoriseret så bredt som muligt. Registrering af årsag er vurderet ud fra indsatsbeskrivelsen så
vidt muligt for at belyse hvilke typer af anbefalinger der bør lægges vægt på. Årsager er inddelt i
to kolonner; Én generel indeholdende adfærdsfejl, tekniske fejl, ukendt, andet og ikke ABA (sidste
kategori er sorteret fra efter dataindsamling) og en uddybende årsagskolonne hvor årsagen er
blevet uddybet så vidt muligt afhængig af indsatsbeskrivelsen. Postnummer samt kommune er
medtaget for at danne et fremtidigt sammenligningsgrundlag som ikke vil blive berørt yderligere
i denne rapport.
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 4 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
ANALYSE
Den primære målsætning ved dataindsamlingen har været, at klarlægge årsagerne til blinde
alarmer på ABA anlæg, hvorfor det indledende er relevant at analysere dette punkt.
Alarmkategorier
17%
Adfærdsfejl
54%
26%
Andet
Teknisk fejl
Ukendt
3%
Som det fremgår af ovenstående diagram kan størstedelen af årsagerne til de registrerede blinde
alarmer kategoriseres som adfærdsfejl (54 %), den næststørste årsag er tekniske fejl (26 %) og
ukendte årsager den mindste kategori af de tre relevante kategorier. Kategorien Andet er
medtaget for, at belyse registreringsforskelle i forhold til om ABA anlægget har udført sit arbejde.
Under adfærdsfejl er registreret blinde alarmer som kunne være undgået ved en bedre viden om
ABA anlægget, brugen af samme eller generel uagtsomhed overfor anlægget.
Tekniske fejl indebærer både direkte fejl på anlægget (en melder der aktiveres uden påviselig
årsag), men også eksterne påvirkninger der aktiverer anlægget hvor der ikke er behov for
beredskabets assistance (vandskade fra regnvand, vand/damp fra rør der er læk,
dimensioneringsfejl, aktivering af ABA anlægget af andre anlægstyper som AVS, energen el.lign.).
Tekniske fejl kan i flere tilfælde ikke begrænses da disse ligeledes kan beskrives som hændelige
uheld og i andre tilfælde ville det kræve en fysisk ændring på installationen af anlægget for at
undgå unødvendige blinde alarmer, som f.eks. flytning af detektorer eller finjustering af
grænseværdier for meldere.
Adfærdsfejl er den kategori med plads til de største forbedringer da det beror på menneskelige
fejl eller uagtsomhed. En øget opmærksomhed hos brugerne af bygninger med ABA anlæg kan
altså forvente at give et positivt udsving på antallet af blinde alarmer fra ABA anlæg.
Kategorien der udgør de ukendte årsager kan formodentlig nedbringes ved strengere krav til
indsatsbeskrivelserne da disse, med den rette baggrundsviden, enten kan flyttes under
kategorierne adfærdsfejl, tekniske fejl eller ikke ABA. I sidste instans burde samtlige blinde ABA
alarmers årsag kunne tilskrives enten den menneskelige faktor (adfærdsfejl) eller den tekniske
faktor (teknisk fejl).
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 5 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
Årsager
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40
26
15 14
11 10 9
5
4
3
3
3
3
2
2
2
2
2
Ovenstående diagram viser en uddybning af årsagerne til de registrerede blinde alarmer såfremt
informationen var tilgængelig i indsatsbeskrivelsen. De lavest rangerende årsager er ikke
medtaget grundet tekniske begrænsninger ved diagrammer, hvorfor årsager med kun én
forekomst ikke er medtaget i ovenstående diagram, disse kan findes i rapportens tilknyttede
excel ark.
Den umiddelbart største årsag er beskrevet til at være håndværker relateret. Det skal bemærkes
at der i en stor udstrækning ikke er noteret hvor vidt det er varmt arbejde2 der er årsagen hertil
som der med hensyn til generel brandsikkerhed er fokuseret på ofte, men det vurderes at
luftforurenende arbejde der udvikler partikler som aktiverer meldere unødvendigt har en stor
indflydelse på denne årsag også. Der er i flere tilfælde noteret årsager såsom slibning, pudsning,
støv og savsmuld og maling som værende den aktiverende faktor.
Den næststørste årsag er røg fra køkkener eller køkkenredskaber hvilket man i nogle tilfælde kan
dimensionere sig fra, dog er der flere tilfælde hvor årsagen ikke stammer fra et storkøkken men i
stedet fra brødristere, mikrobølgeovne og lignende. Uagtsomhed ved tilberedning i mindre
køkkener kan ofte forårsage blinde alarmer, hvilket ofte er set i objekter som dag-‐ og
døgninstitutioner. Årsager med oprindelse fra madlavning er derfor i stor udstrækning vurderet
til at være et adfærdsproblem og ikke et teknisk problem.
Det skal nævnes, at der ligeledes er en underkategori der hedder Røg fra ovn. Disse årsager er
hvor der, jævnført indsatsbeskrivelsen var specificeret at årsagen stammede fra en ovn. Røg fra
køkken dækker over uspecificerede årsager samt årsager der ikke er ovne (brødristere, elkedler,
o.lign.).
En relativ hyppig årsag viser sig ligeledes at være vandskader, som primært kan tilskrives
indtrængen vand ved kraftigt regnvejr eller brud på et vandrør. Disse er noteret som tekniske fejl
da anlæggets formål ikke er, at blive aktiveret ved denne hændelse. Det kan formodes at
vandskaden i de fleste tilfælde er af så lille et omfang så der er behov for beredskabets assistance
hvorfor det er en unødvendig udrykning. For den driftsansvarlige kan der dog ligge en
økonomisk fordel i, at anlægget aktiveres da der dermed gøres opmærksomt på skaden som kan
afhjælpes og begrænses inden den udvikler sig yderligere.
2 DBI Vejledning 10, del 1, 2 og 3
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 6 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
Andre nævneværdige årsager er rygning, røg fra røgkanon, brandtryk (fejltaget for døråbner),
støv i detektorer samt rengøring som alle kan tilskrives manglende opmærksomhed på
anlæggets virke. Alle disse er kategoriserede som adfærdsfejl.
Objekttyper
60
55
50
40
32
30
20
10
28
15
11 11 10 8
7
7
7
6
5
5
5
5
4
3
3
3
3
0
For at kunne målrette forebyggelsen af blinde alarmer er det relevant, at belyse hvilken type af
objekter der er mest almindelige for blinde alarmer. Det fremgår, at det hyppigste objekt er
skoler, af flere årsager. Nordsjællands Brandvæsen dækker et stort antal skoler, der er mange
personer med daglig gang som elever, lærere og forældre, der er et større antal arrangementer i
forhold til andre objekter og flere aktiviteter der kan aktivere anlæggets meldere som for
eksempel rengøring, håndværkere, fysikforsøg, hjemkundskab, drengestreger og lignende. ABA
anlæg på skoler dækker ligeledes ofte over et større bygningsareal end mindre institutioner som
for eksempel børnehaver.
Plejehjem har ligeledes relativt mange blinde alarmer hvilket ligeledes er grundet i en del
aktiviteter herunder jævnlig madlavning, og ligeledes begrundet med, at der er beboere samt
døgnbemanding hvorfor der kan forekomme aktiviteter der kan aktivere meldere mere eller
mindre døgnet rundt. Der er ligeledes et større antal objekter, hvilket har en påvirkning på
antallet af potentielle alarmer.
Kronborg og Fredensborg slot havde tilsammen 28 blinde alarmer i 2012 hvilket er et stort antal
på kun to objekter, dog må dette tal forventes at blive mindre i de kommende år eftersom
Fredensborg Slot har taget et nyt ABA anlæg i brug for nylig og Kronborg har været underlagt en
renovationsperiode. Der er dog, på begge objekter, forekommet flere adfærdsfejl.
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 7 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
Blinde alarmer fordelt på tidspunkt
27
30
25
20
20
15
10
5
18
12
7 6
5
6
22
21 21
12
11
6
20
14
13
10
11
12
9
9
5
1
0
Ovenstående diagram viser fordelingen af blinde alarmer på døgnets timer. Der er ikke taget
hensyn til hverdage eller weekender.
Det fremgår tydeligt at der er en stor stigning i blinde alarmer om formiddagen, hvilket stille
aftager efter fyraften. Dette kan forklares med at aktiviteten er højest på samtlige objekter i
denne periode, især for adfærdsfejl som håndværkere, madlavning, rengøring og arrangementer.
Vigtigheden ved at medbringe denne statistik er, at belyse hvorvidt der er mulighed for at ændre
på folks hverdag og dermed nedsætte antallet af blinde alarmer eller alternativt, at tilpasse
procedurerne for alarmering sådan, at blinde alarmer kan opfanges af den driftsansvarlige før
den egentlige alarmering af beredskabet. Dette diskuteres videre under anbefalinger.
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 8 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
TOP LOKATIONER
I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport blev det vurderet som relevant, at undersøge
om der er udvalgte ABA anlæg der har væsentligt flere blinde alarmer end gennemsnittet. Det er
blevet efterspurgt, at der udover data fra 2012 ligeledes medtages de lokationer med flest blinde
alarmer i 2013, så der dannes et opdateret billede over hvilke anlægsejere der bør tages kontakt
til.
2012
2013
Tabel 1
Tabel 2
Fredensborg Slot
17
Snekkersten Skole, Smakkevej 2
11
Ullerødskolen
14
Kronborg Slot
11
Kronborg Slot
11
Fredensborg Slot
9
Kulturværftet
8
Horserød Statsfængsel, Esrumvej 367
8
Egelunden, Egedalsvænge 17
8
Egelunden, Egedalsvænge 17
6
Forsyning Helsingør, Energivej 19
7
Helsingør Skole, Marienlyst Allé 2
5
Niverødgårdskolen, Mariehøj 501
6
Krogerupvej 13, Højskole
5
Mergeltoften 8, plejehjem
5
10. Kl. Skolen, Rasmus Knudsens Vej 50
4
Comwell, Nørrevej 80
5
Coloplast, Aa. Louis-‐Hansens Allé 15
4
Horserød Statsfængsel, Esrumvej 367
5
Hornbæk Skole, Søren Kannesvej 6
3
Krogerupvej 13, Højskole
5
Sundhedshuset Helsingør, Murergade 5
3
Kridthuset Plejehjem, Rødehusvej 2
4
Mergeltoften 8, plejehjem
3
Helsingør Skole, Gefionsvej 93
4
Coloplast, Egevangen 4
3
Aktivitetsc. Hamlet, Kronborgvej 1
4
Pensionat, Per Bjørns Vej 20
3
SuperBest, Østertorv 10
4
Soc.Psyk. Botilbud, Johannes Hages Allé 3
3
Skole, Rugmarken 1
4
VUC Nordsjælland, Gurrevej 90
3
Hellebæk Skole, Skåningevej 11
4
Soc.Psyk. Botilbud, Lindevangsvej 1
3
Snekkersten Skole, Smakkevej 2
4 Blindecenter, Lindelyvej 5
3
Ovenstående poster er de 18 lokationer med flest blinde alarmer – en komplet liste kan findes i
excel-‐bilaget. Kursiv = Gengangere
Ovenstående tabeller viser de 18 lokationer med flest blinde alarmer i henholdsvis 2012 og 2013.
Værd at bemærke er, at både Kronborg og Fredensborg Slotte er i top 3 på begge lister. Som
nævnt tidligere har begge lokationer enten været under ombygning eller fået opsat nyt ABA
anlæg.
En oversigt over de lokationer med flest blinde alarmer kan med fordelt udarbejdes årligt og
være grundlag for nærmere undersøgelse af forebygning.
Eftersom den største årsag til blinde alarmer er håndværker relateret kan perioder hvor
lokationer har en stigning i blinde alarmer grundet større renovering eller ombygning.
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 9 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
ANBEFALINGER OG TILTAG
ADFÆRDSFEJL
I analysen af Nordsjællands Brandvæsens blinde alarmer, ses det over halvdelen af alle blinde
alarmer skyldes adfærdsfejl. Adfærdsfejl er som tidligere beskrevet menneskelige fejl, så som,
rengøring (støv i detektor), rygning, røg i køkken, fejldetektering og håndværksarbejde. Mange af
disse adfærdsfejl er gengangere på de forskellige institutioner og virksomheder. Det positive ved
adfærdsfejl er, at adfærden hos brugere og driftsansvarlige er til at ændre. Opgaven er, at
nedbringe antallet af blinde alarmer og netop indenfor denne kategori er der bestemt brug for en
forbedring i viden og brug af ABA-‐centralen.
Landsdækkende analyser, heriblandt alarmanalysen, Beredskabsstyrelsens statistik og Deloittes
effektiviseringsanalyse konkluderer ligeledes at adfærdsfejl er skyld i mange blinde alarmer.
Kendetegnet for Nordsjællands Brandvæsens adfærdsfejl er, at det som oftest er håndværkere
der udløser alarmen, som følge af varmt eller luftforurenende arbejde o. lign. Arbejde som
eksempelvis slibning, savning, pudsning påbegyndes, uden den drift ansvarlige og håndværkere
er opmærksomme på at udsatte detektorer skal tildækkes eller frakobles fra ABA-‐centralen.
Ansvaret ligger primært hos den drift ansvarlige og det er institutionen eller virksomheden der
skal betale gebyr for fejlmeldingen.
1. ANBEFALING
Det anbefales at man i større grad går i dialog med anlægsejere/drift ansvarlige. Ved en dialog
mellem brandvæsenet og anlægsejeren kan institutionen eller virksomhedens ansatte (eventuelt
i form af en egentlig kursusaktivitet, eksempelvis som kursus afholdt i Fredensborg Kommune)
bibringes en forståelse for alarmanlæggets virkemåde, herunder hvad der kan forårsage utilsigtet
aktivering af anlægget. Relevante medarbejdere kan f.eks. motiveres til i dagligdagen at være
opmærksom på et automatisk brandsikringsanlæg ved at deltage i de regelmæssige afprøvninger
af alarmanlægget3. Incitamentet for uddannelse/ kursus er at de sparer på ABA gebyrer og evt.
forsikring.
Ligeledes kan der vurderes et behov for vejlednings-‐ og statussamtaler med driftsansvarlige på
anlæg der har en stor mængde blinde alarmer, hvor den pågældende anlægsejer og
driftsansvarlige inviteres til en samtale hvor forholdene vendes og der vurderes hvorledes flere
blinde alarmer kan undgås.
2. ANBEFALING
Et andet opmærksomhedspunkt er at sikre, at håndværkeres arbejde udføres på en sådan måde,
at alarmanlægget ikke aktiveres på grund af dette arbejde.
Denne form for kontrol benyttes allerede i nogle virksomheder / institutioner.
3 Notat om nedbringelse af antallet af blinde alarmer, Beredskabsstyrelsen April 2011 Sagsnr.:
2010/016592
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 10 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
Før arbejdet påbegyndes udfærdiges en kontrakt/blanket, hvor den drift ansvarlig og den
pågældende håndværker underskriver, at de er opmærksomme på forholdsregler vedrørende
institutionens /virksomhedens ABA-‐anlæg.
Et eksempel på en opmærksomhedsblanket er udarbejdet i forbindelse med denne rapport og
vedlagt som bilag.
Blanketten har til formål, at rette opmærksomhed på anlæggets eksistens og har ikke til formål at
være en egentlig bureaukratisk fornødenhed.
Det kan ligeledes anbefales at man undersøger muligheden for ekstra information eller
uddannelse til håndværkere. Dette kan gøres i form af information til EUC lærlinge ved at
undervise de kommende håndværkere om ABA anlæg og blinde alarmer, evt. i forbindelse med
”varmt arbejde kursus”. Nordsjællands Brandvæsen kan med fordel overveje at udbyde kurser til
relevante erhvervsskoler.
For, at gøre den daglige arbejdsgang opmærksom på ABA anlægget kan klistermærker udvikles
og distribueres i forbindelse med brandsyn. Et eksempel herpå er ligeledes vedlagt som bilag X.
Klistermærker kan med fordel ophænges på den driftsansvarliges kontor, ABA anlægget eller
steder som vil blive set i forbindelse med håndværksarbejde såsom bagindgange, områder for
affaldshåndtering eller lignende.
3. ANBEFALING
Statistikken for Nordsjællands Brandvæsen viser at størstedelen af alle blinde alarmer ligger i
tidsrummet kl. 7.00-‐16.00.
Det er bemærkelsesværdigt at de fleste alarmer ligger i arbejdstiden og ligeledes at næsten
halvdelen af alle alarmer er adfærdsfejl (menneskelige fejl). I de tilfælde, hvor alarmen skyldes
en menneskelig fejl er institutionen/virksomheden oftest hvad der er årsag til alarmen. Et
problem ved dette er, at de den driftsansvarlige ikke har mulighed for at de-‐aktivere alarmen,
hvis situationen er ufarlig og der altså ikke er behov for beredskabets assistance.
Tekniske foranstaltninger som tidsforsinkelse kan være en løsning.
Der kan lægges en tidsforsinkelse ind i systemet, således at alarmoverførslen til brandvæsenet
først sker efter en nærmere defineret tid. Inden for denne tid har personalet mulighed for at
undersøge, om aktivering af en detektor skyldes en reel brand eller en utilsigtet hændelse. Dette
bør gøres med forbehold for typen af virksomhed samt eventuelt defineres på tidspunkter, så der
kun er tidsforsinket alarmoverførsel i arbejdstiden på hverdage.
En anden teknisk løsning i ABA-‐centralen er, at man laver foranstaltninger vedrørende
alarmbehandlingen. F.eks. kan udløsningen af en alarm fra et automatisk brandsikringsanlæg
gøres afhængig af aktiveringen af flere detektorer, dvs. at der først overføres signal til
brandvæsenet, når to eller flere detektorer er aktiveret. I begge de nævnte tilfælde skal det dog
nøje vurderes, om det er forsvarligt at indføre en ”forsinket” tilkaldelse af brandvæsenet4.
Det skal i begge tilfælde vurderes hvorledes ovenstående metoder er ansvarlige og ikke forringer
anlæggets generelle sikkerhedsniveau utilstrækkeligt.
4 Notat om nedbringelse af antallet af blinde alarmer, Beredskabsstyrelsen April 2011 Sagsnr.:
2010/016592
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 11 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
TEKNISKE FEJL
Tekniske forbedringer af eksisterende alarmanlæg eller dele heraf vil i en række tilfælde kunne
reducere antallet af blinde alarmer, hvor f.eks. udskiftning af ældre detektorer med
nye ”intelligente” detektorer – dvs. detektorer som kan skelne mellem
forskellige typer røg – kan være en mulighed.
En enklere teknisk forbedring – og i nogle tilfælde mere nærliggende mulighed – er at
flytte detektorer, som giver mange alarmer, til mere hensigtsmæssige placeringer i
forhold til arbejdsgange på virksomheden.
Ved flytning af detektorer skal man dog være opmærksom på ikke at komme i konflikt med
eventuelle installationsforskrifter.
Sidst men ikke mindst, er det utrolig vigtigt, at man udfører en teknik-‐ og driftsrapport. I drift
rapporten kan institutionen/virksomheden danne sig et overblik over eventuelle tekniske fejl og
derved få kortlagt problemer og nemmere udbedre fejlen. Teknik-‐ og driftsrapporten er ligeledes
et værktøj der kan bistå til løbende kontrolføring af anlægget. Flere montør og sikkerhedsfirmaer
er begyndt at tilbyde elektroniske driftsrapporter.
Disse elektroniske driftsrapporter hjælper virksomheden ved automatisk at påminde og
registrere eftersyn, månedlig kontrol og lignende.
Eksempler på funktioner i et elektronisk driftsrapportsystem:
• Registrere planlagte og akutte hændelser
• Give automatisk besked ved ændringer
• Give automatisk besked, hvis tidspunkt for planlagte aktiviteter bliver overskredet
• Danne overblik over alle hændelser via en enkel søgefunktion
• Registrering af alle vigtige stamdata
• Opbevare alle relevante dokumenter for både stamdata og hændelser
I statistikken for Nordsjællands Brandvæsen, er der forholdsvis mange blinde alarmer, hvor
årsagen er ukendt, hvorfor det anbefales at man i kurser og ved brandsyn rådgiver
institutioner/virksomheder i bedre brug af teknik-‐ og driftsrapporter. De elektroniske rapporter
kan udliciteres for mindre beløb, hvilket i sidste ende kan være en fordel i forhold til
institutionen/virksomhedens udgift til blinde alarmer. Med elektroniske driftsrapporter vil det
på sigt blive mere simpelt at forbygge eventuelle blinde alarmer, da årsagen nemt kan findes i
systemets registre.
Hvor vidt eksisterende systemer kan leve op til ovenstående foreslag samt kan samarbejde med
eksisterende installeret teknologi hos både Nordsjællands Brandvæsen samt ABA anlæg vil
kræve en videre research på emnet.
Eventuelt kan det overvejes om der bør udvikles en løsning på tværs af Helsingør og Fredensborg
kommuner der samtidig kan kommunikere med brandvæsenets nuværende teknologi
(computere, alarmcentral samt evt. iPads).
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 12 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
SAMMENFATNING
Målet med rapporten har været at analysere udbredelsen af blinde alarmer (hvor, hvem) samt
årsagen (hvorfor) hertil.
Til at løse denne problemstilling, er der nøjagtig gennemgået statistik for Nordsjællands
Brandvæsens udrykningsaktivitet til ”blinde alarmer”.
Datamaterialet er hentet fra arkiveringsprogrammet Beredskab 2000 og er blevet analyseret
hvorefter relevante sammenhænge er blevet fremhævet og diskuteret. Analysen har primært
baseret sig på data fra 1/1-‐2012 til 31/12-‐2012.
Fra analysen kan det understreges, at den hyppigste årsag til blinde alarmer i Nordsjælland
Brandvæsens slukningsområde skyldes adfærdsfejl. Den umiddelbart største adfærdsårsag er
beskrevet til at være håndværkerrelateret. Der er i flere tilfælde noteret årsager såsom slibning,
pudsning, støv og savsmuld og maling som værende den aktiverende faktor, hvorfor
forholdsregler der udelukkende omhandler varmt arbejde ikke kan vurderes til at være
tilstrækkelige.
De ”tekniske fejl” på anlæggene udgør den næststørste andel af alarmerne, men kan i flere
tilfælde have en større økonomisk omkostning at ændre. Adfærdsfejl er i den forbindelse den
kategori nemmest mulighed for de største forbedringer, da det beror på menneskelige fejl eller
uagtsomhed.
Det ligeledes gennemgået, hvor de blinde alarmer i Nordsjælland hyppigste opstår. Her er skoler,
nr. 1 på listen med i alt 55 alarmer på et år, efterfulgt af plejehjem med 32 pr. år og slottene –
Kronborg og Fredensborg med 28 i 2012.
Det fremgår tydeligt, at der er en stor stigning i blinde alarmer om formiddagen, hvilket stille
aftager efter fyraften. Dette kan forklares med at aktiviteten er højest på samtlige objekter i
denne periode, især for adfærdsfejl som håndværkere, madlavning, rengøring og arrangementer.
Der er på baggrund af ovennævnte konklusioner, drøftet flere konkrete tiltag, der har vedrørt
kan bistå en reducering af Nordsjælland Brandvæsens blinde alarmer fremover. Dette har ført til
en række anbefalinger og mulige:
Kurser i ABA til driftsansvarlige og daglige brugere
Information til EUC studerende / lærlinge. Undervis de kommende håndværkere om ABA, evt. i
forbindelse med ”varmt arbejde kursus”.
Udfyldning af en kontrakt/blanket, hvor den drift ansvarlig og pågældende håndværker
underskriver en opmærksomhedsblanket for, at gøre opmærksom på forholdsregler vedrørende
institutionens /virksomhedens ABA-‐anlæg.
Forsinkelse på alarmoverførsel og to-‐detektor afhængighed, de steder hvor det er forsvarligt.
Vejlede institutioner og virksomheder om udførelse af driftsrapport evt. forslå en elektronisk
drift rapport i forbindelse med brandsyn.
Med denne rapport har Nordsjællands Brandvæsen et bedre afsæt for at kunne fokusere
fremtidig forebyggende indsats, ved at justere og implementere få væsentlige elementer.
Der er ikke udarbejdet større, decideret kampagnestrategi til at formidle budskabet. Pjecer, apps,
reklamer, plakater o.lign egner sig i første omgang ikke til denne problemstilling da disse former
for information hurtigt kan blive overset eller glemt, hvis de ikke udgør et egentligt formål.
Målgruppen for kommunikationsindsatsen er relativt lille og begrænser sig til de driftsansvarlige,
daglige brugere og håndværkere.
Fra ABA-‐kurset i Fredensborg kommune, er det konstateret, at driftsansvarlige ikke har den
forventede eller fornødne viden om anlæggene og det bør der rettes op på, før der bruges andre
former for kommunikationsmidler.
Fokuseret dialog, kurser og rådgivning kan være første fase i reducering af ”blinde alarmer”.
Nordsjællands Brandvæsen kan udbyde flere kurser og evt. workshops i brug af ABA anlæg. Til
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 13 af 14
24. oktober, 2013
Emil Schaldemose
Anders Tagmose
de drift ansvarlige er der udviklet et produkt kaldet ”Opmærksomhedsblanketten”. Produktet er
udviklet med inspiration fra aftaleblanketter med varmt arbejde og bør udfyldes før
påbegyndelsen af håndværksarbejde,
Opmærksomhedsblanketten er mere generel og vedrører alle form for håndværks relateret
arbejde, der kan påvirke anlægget og dermed afgive en blind alarm. Såfremt disse blanketter
uddeles og benyttes i større grad, må det forventes, at de blinde alarmer reduceres betydeligt.
Nordsjællands
Brandvæsen
KAT2011F
Side 14 af 14
Rapport.pdf (PDF, 647.32 KB)
Use the permanent link to the download page to share your document on Facebook, Twitter, LinkedIn, or directly with a contact by e-Mail, Messenger, Whatsapp, Line..
Use the short link to share your document on Twitter or by text message (SMS)
Copy the following HTML code to share your document on a Website or Blog