Rapport (PDF)

NORDSJÆLLANDS  BRANDVÆSEN  I  SAMARBEJDE  MED  KATASTROFE-­‐  OG  
RISIKOMANAGERUDDANNELSEN  

REDUCERING  AF  
BLINDE  ALARMER  
Rapport  om  muligheder  og  tiltag  for  at  reducere  
antallet  af  blinde  alarmer  fra  ABA  anlæg  i  
Helsingør  og  Fredensborg  Kommuner  
 
Emil  Schaldemose  &  Anders  Tagmose  
10/24/2013  
 
 
 
 

 

 

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE  
Indledning  ................................................................................................................................................................................  2  
Baggrund  for  rapporten  ................................................................................................................................................  2  
Opgavens  arbejdstitel  og  formål  ...............................................................................................................................  2  
Arbejdsgruppen  ................................................................................................................................................................  2  
Tilgang  ..................................................................................................................................................................................  2  
Forbehold  .................................................................................................................................................................................  3  
Datapræsentation  .................................................................................................................................................................  4  
Analyse  ......................................................................................................................................................................................  5  
Top  lokationer  ...................................................................................................................................................................  9  
Anbefalinger  og  tiltag  .......................................................................................................................................................  10  
Adfærdsfejl  ......................................................................................................................................................................  10  
1.  anbefaling  ...............................................................................................................................................................  10  
2.  anbefaling  ...............................................................................................................................................................  10  
3.  anbefaling  ...............................................................................................................................................................  11  
Tekniske  fejl  ....................................................................................................................................................................  12  
Sammenfatning  ...................................................................................................................................................................  13  
 
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

 

KAT2011F  

Side  1  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 

INDLEDNING  
BAGGRUND  FOR  RAPPORTEN  
 
De  studerende  på  Katastrofe-­‐  og  Risikomanageruddannelsen  har  i  forbindelse  med  deres  modul  
11  haft  et  forløb  omhandlende  samfundssikkerhed  i  et  forebyggelsesperspektiv.    
 
Formålet  med  modul  11  er  at  sætte  de  studerende  i  stand  til  at  analysere  og  forstå  katastrofe-­‐  og  
risikosituationer  med  særligt  henblik  på  forebyggelse,  at  kunne  rådgive  offentlige  og  private  
organisationer  om  forebyggelse  samt  at  kunne  tilrettelægge  en  målrettet  kommunikationsindsats  
med  henblik  på  adfærdspåvirkning.    
Modulet  er  ligeledes  bygget  op  omkring  løsning  af  en  praktikopgave  indenfor  forebyggende  
sikkerhed,  som  de  studerende  udfører  to-­‐og-­‐to  sammen  i  tæt  kontakt  med  en  offentlig  eller  
privat  virksomhed.  Rammen  for  praktikopgaven  er  defineret  på  forhånd  af  virksomheden,  der  
typisk  vil  være  en  kommune,  en  statsinstitution  eller  en  ikke-­‐statslig  organisation.    
 
Nordsjællands  Brandvæsen  har  som  led  i  denne  proces  udbudt  to  praktikopgaver.  Den  ene  af  de  
to  opgaver  omhandler  nedbringelse  af  Helsingør  og  Fredensborg  kommunes  udrykning  
til  ”blinde  alarmer”.    
Til  denne  opgave  ønskes  det,  at  der  igangsættes  en  proces,  hvor  antallet  af  blinde  alarmer  i.f.m.  
automatiske  brandalarmeringsanlæg  reduceres.              
Nordsjællands  Brandvæsen  har  på  nuværende  tidspunkt  ca.  700  udrykninger  om  året  hvoraf  ca.  
33  %  er  blinde  alarmer.  (30,3  %  på  landsplan).    
   

OPGAVENS  ARBEJDSTITEL  OG  FORMÅL  
 
Hvordan  får  Nordsjællands  Brandvæsen  reduceret  antallet  af  blinde  alarmer  ifm.  udrykninger  til  
automatisk  brandalarmeringsanlæg  (ABA-­‐anlæg)  i  Fredensborg  og  Helsingør  kommuner?    
 
Målet  er  at  analysere  udbredelsen  af  blinde  alarmer  (hvor,  hvem)  samt  årsagen    
(hvorfor)  hertil.      
   
Med  baggrund  i  analysen  udarbejdes  en  målrettet  kampagne  til  ABA  kunder    
generelt  (pt.  183)  samt  en  specifik  handleplan  hvor  problemet  og  udbredelsen  er    
størst  herunder  f.eks.  tilpasset  rådgivning  i  forbindelse  med  brandsyn  (ændring  i    
adfærd).    
 

ARBEJDSGRUPPEN  
 
Praktikopgaven  er  blevet  udarbejdet  af  studerende  fra  Katastrofe-­‐  og  
Risikomanageruddannelsen,  Anders  Tagmose  og  Emil  Schaldemose  L.  Jensen.  Projektet  er  
ligeledes  udarbejdet  i  tæt  dialog  med  Nordsjællands  Brandvæsen.    
 
I  de  følgende  afsnit  vil  det  blive  beskrevet,  hvorledes  vi  som  praktikanter  har  arbejdet  med  
opgaven,  samt  hvorledes  en  analyse  af  resultaterne  udmunder  i  en  række  anbefalinger  og  et  
endeligt  produkt  til  løsning  af  opgavens  formål.    
 

TILGANG  
 
Til  projektet  er  der  blevet  en  gennemført  en  kortlægning  af  Nordsjælland  Brandvæsens  
udrykninger  til  blinde  alarmer.  Dataindsamlingen  er  sket  via  programmet  ”Beredskab  2000”.    
 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  2  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
Beredskab  2000  er  et  registrerings-­‐  og  indberetningsprogram  for  brandvæsenets  
udrykningsaktiviteter.  I  programmet  har  der  været  opsat  et  filter,  der  kun  registrerer  aktiviteten  
til  blinde  alarmer  og  indenfor  dette  filter  er  der  fokusereret  på,  dato/tid,  adresse/institution  og  
indsatsbeskrivelsen  (årsag).  Denne  kvantitative  form  for  analysemetode  har  til  formål  at  give  
Nordsjællands  Brandvæsen  et  overblik  over,  i  hvilke  institutioner  der  har  været  blinde  alarmer,  i  
hvilket  tidsrum  der  oftest  afgives  blind  alarm  og  om  der  findes  en  bestemt  årsag  til  
problematikken.  Ligeledes  har  dataindsamlingen  været  brugbar  til  at  målrette  anbefalingerne  til  
kommunens  brugere  af  ABA  anlæg.      
Analysen  og  kortlægningen  basere  sig  på  resultater  fra  året  2012,  men  resultater  fra  
udrykningsaktiviteter  i  år  2013  er  vedlagt  rapporten  som  bilag.    
 

FORBEHOLD  
 
I  henhold  til  Beredskabsstyrelsen  defineres  forskellige  typer  af  alarmer  som  følger:  
 
Blind  alarm:  En  alarm  afgivet  i  god  tro,  hvor  der  ikke  er  sket  nogen  skade,  som  fordrer  
redningsberedskabets  assistance.  
Falsk  alarm:  En  alarm  afgivet  i  ond  tro,  hvor  der  ikke  er  sket  nogen  skade,  som  fordrer  
redningsberedskabets  assistance.1  
 
Denne  rapport  fokuserer  udelukkende  på  blinde  alarmer  afgivet  til  Nordsjællands  Brandvæsen  af  
Automatiske  Brandalarmanlæg,  hvorfor  112-­‐kald  ikke  er  medtaget.  
Ligeledes  er  datagrundlaget  for  rapporten  blevet  gennemgået  så  blinde  alarmer  der  ikke  er  
relaterede  til  fejl  på  anlæg,  menneskelige  fejl  eller  adfærdsfejl  er  blevet  sorteret  fra.  Alarmer  kan  
internt  være  registreret  som  blinde  alarmer  i  henhold  til  ovenstående  definition,  men  er  i  denne  
rapport  set  som  uundgåelige  hændelser  som  ikke  kan  afhjælpes  eller  forebygges  med  en  teknisk  
løsning  eller  adfærdsændring.  Et  eksempel  kan  være  røg  der  aktiverer  ABA  anlægget  med  en  
oprindelse  der  ikke  fordrer  redningsberedskabets  assistance.  
 
Alarmer  med  ukendt  årsag  i  henhold  til  indsatsbeskrivelsen  er  medtaget  i  datagrundlaget  og  kan  
bevidne  et  behov  for  mere  detaljeret  rapportføring  for  at  give  bedre  og  bredere  indsigt  i  
kommunernes  blinde  alarmer.  
Udrykninger  medtaget  i  datagrundlaget  er  så  vidt  muligt  blevet  kategoriseret  efter  
indsatsbeskrivelsen.  Udrykningerne  er  blevet  kategoriseret  i  3  kategorier;  Adfærdsfejl,  tekniske  
fejl  og  ukendt.  
 
Adfærdsfejl  indeholder  hændelser  der  beror  på  menneskelige  fejl  hvor  det  vurderes  at  disse  
kunne  undgås  ved  bedre  kendskab  til  anlæg  og  procedurer.  Disse  indeholder  ligeledes  hvad  der  
kunne  vurderes  til  at  være  dimensioneringsfejl  af  anlægget.  
Tekniske  fejl  indeholder  hændelser  der  ikke  beror  på  menneskelige  fejl,  men  på  fejl  på  anlægget  
eller  anlæg  der  er  tilknyttet  ABA  anlægget  (fx  energenanlæg,  AVS  anlæg,  o.lign.)  samt  eksterne  
påvirkninger  som  vand,  damp  og  strømsvigt.  
Kategorien  ukendt  indeholder  hændelser  der  ikke  kan  tilknyttes  adfærds-­‐  eller  tekniske  fejl  men  
hvor  det  fremgår  af  indsatsbeskrivelsen  alarmen  er  afgivet  af  et  ABA  anlæg.  
Datagrundlaget  er  baseret  på  blinde  alarmer  udtrukket  fra  1.  januar  2012  til  31.  december  2012  
og  altså  et  helt  kalender  år  for  sammenlignelses  bekvemmelighed.  Vedlagt  som  digital  bilag  er  
datagrundlag  for  1.  januar  2013  til  30.  september  2013  (excel)  samt  et  afsnit  om  periodens  mest  
besøgte  lokationer.  
                                                                                                                                       
1  https://brs.dk/viden/odin/regler/notater/Documents/Notat_blinde_falske_reelle_alarmer.pdf  

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  3  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 

DATAPRÆSENTATION  
 
Datagrundlaget  for  denne  rapport  er  baseret  på  blinde  alarmer  for  Nordsjællands  Brandvæsen  og  
bygger  på  indsatsbeskrivelser  fra  Nordsjællands  Brandvæsens  Beredskab  2000  database.  
Analyse  og  anbefalinger  er  primært  baseret  på  data  fra  1/1-­‐2012  til  31/12-­‐2012.    
 
Data  fra  1/1-­‐2013  til  30/9-­‐2013  eksisterer  i  rapportens  tilknyttede  excel-­‐ark  (afleveret  digitalt  
til  Martin  Howardsen  og  Steffen  Alstrup  Haagesen)  og  ligeledes  benyttet  i  afsnittet  ’Top  
lokationer’.  Dette  er  et  bevidst  valg  for  nemmere  sammenligning  fra  år  til  år.  Foreløbig  data  for  
2013  er  dog  medtaget  i  afsnittet  om  top  lokationer  da  der  har  været  ønske  om  et  nemt  overblik  
over  disse  ved  udfærdigelsen  af  denne  rapport.  Foreløbig  data  for  2013  kan  i  2014  med  fordel  
registreres  for  at  skabe  et  sammenligningsgrundlag  med  denne  rapports  datagrundlag.  
 
Ved  registrering  af  data  fra  Beredskab  2000  er  der  lægt  vægt  på,  at  der  skulle  gives  et  overordnet  
billede  der  kan  belyse  de  mest  gængse  årsager  til  blinde  alarmer  så  der  kan  sættes  ind  på  disse.  
Der  er  derfor  ikke  registreret  detaljer  såsom  anlægs-­‐  eller  rapportnummer  og  de  registrerede  
informationer  begrænser  sig  derfor  til  dato,  tidspunkt,  objekt,  årsag,  adresse,  postnummer  og  
kommune.  Ønskes  en  individuel  behandling  af  de  lokationer  med  et  antal  alarmer  der  er  over  
normalen  og  gennemsnittet,  kan  dette  hentes  via  adressen  på  lokationen.  Rapportens  tilknyttede  
excel  ark  er  opstillet  i  samme  rækkefølge  som  forekomster  i  Beredskab  2000.  
 
Registrering  af  dato  er  foretaget  for,  at  kunne  understøtte  den  blinde  alarm  og  så  den  nemmere  
kan  tilbagespores.  Tidspunkt  er  registreret  for,  at  belyse  nødvendigheden  af  tidsbestemte  
anbefalinger  såsom  for  eksempel  tidsforsinkelse  på  alarmoverførslen.  Registrering  af  objekt  er  
foretaget  så  vidt  muligt  ud  fra  indsatsbeskrivelsen,  Krak  og/eller  Google,  og  er  derefter  blevet  
kategoriseret  så  bredt  som  muligt.  Registrering  af  årsag  er  vurderet  ud  fra  indsatsbeskrivelsen  så  
vidt  muligt  for  at  belyse  hvilke  typer  af  anbefalinger  der  bør  lægges  vægt  på.  Årsager  er  inddelt  i  
to  kolonner;  Én  generel  indeholdende  adfærdsfejl,  tekniske  fejl,  ukendt,  andet  og  ikke  ABA  (sidste  
kategori  er  sorteret  fra  efter  dataindsamling)  og  en  uddybende  årsagskolonne  hvor  årsagen  er  
blevet  uddybet  så  vidt  muligt  afhængig  af  indsatsbeskrivelsen.  Postnummer  samt  kommune  er  
medtaget  for  at  danne  et  fremtidigt  sammenligningsgrundlag  som  ikke  vil  blive  berørt  yderligere  
i  denne  rapport.  
 
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  4  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
 

ANALYSE  
 
Den  primære  målsætning  ved  dataindsamlingen  har  været,  at  klarlægge  årsagerne  til  blinde  
alarmer  på  ABA  anlæg,  hvorfor  det  indledende  er  relevant  at  analysere  dette  punkt.  
 

Alarmkategorier  
17%  

Adfærdsfejl  
54%  

26%  

Andet  
Teknisk  fejl  
Ukendt  

3%  
 
Som  det  fremgår  af  ovenstående  diagram  kan  størstedelen  af  årsagerne  til  de  registrerede  blinde  
alarmer  kategoriseres  som  adfærdsfejl  (54  %),  den  næststørste  årsag  er  tekniske  fejl  (26  %)  og  
ukendte  årsager  den  mindste  kategori  af  de  tre  relevante  kategorier.  Kategorien  Andet  er  
medtaget  for,  at  belyse  registreringsforskelle  i  forhold  til  om  ABA  anlægget  har  udført  sit  arbejde.  
 
Under  adfærdsfejl  er  registreret  blinde  alarmer  som  kunne  være  undgået  ved  en  bedre  viden  om  
ABA  anlægget,  brugen  af  samme  eller  generel  uagtsomhed  overfor  anlægget.  
Tekniske  fejl  indebærer  både  direkte  fejl  på  anlægget  (en  melder  der  aktiveres  uden  påviselig  
årsag),  men  også  eksterne  påvirkninger  der  aktiverer  anlægget  hvor  der  ikke  er  behov  for  
beredskabets  assistance  (vandskade  fra  regnvand,  vand/damp  fra  rør  der  er  læk,  
dimensioneringsfejl,  aktivering  af  ABA  anlægget  af  andre  anlægstyper  som  AVS,  energen  el.lign.).  
 
Tekniske  fejl  kan  i  flere  tilfælde  ikke  begrænses  da  disse  ligeledes  kan  beskrives  som  hændelige  
uheld  og  i  andre  tilfælde  ville  det  kræve  en  fysisk  ændring  på  installationen  af  anlægget  for  at  
undgå  unødvendige  blinde  alarmer,  som  f.eks.  flytning  af  detektorer  eller  finjustering  af  
grænseværdier  for  meldere.  
 
Adfærdsfejl  er  den  kategori  med  plads  til  de  største  forbedringer  da  det  beror  på  menneskelige  
fejl  eller  uagtsomhed.  En  øget  opmærksomhed  hos  brugerne  af  bygninger  med  ABA  anlæg  kan  
altså  forvente  at  give  et  positivt  udsving  på  antallet  af  blinde  alarmer  fra  ABA  anlæg.  
Kategorien  der  udgør  de  ukendte  årsager  kan  formodentlig  nedbringes  ved  strengere  krav  til  
indsatsbeskrivelserne  da  disse,  med  den  rette  baggrundsviden,  enten  kan  flyttes  under  
kategorierne  adfærdsfejl,  tekniske  fejl  eller  ikke  ABA.  I  sidste  instans  burde  samtlige  blinde  ABA  
alarmers  årsag  kunne  tilskrives  enten  den  menneskelige  faktor  (adfærdsfejl)  eller  den  tekniske  
faktor  (teknisk  fejl).  
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

 

Side  5  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
 

Årsager  
45  
40  
35  
30  
25  
20  
15  
10  
5  
0  

40  
26  
15   14  

11   10   9  

5  

4  

3  

3  

3  

3  

2  

2  

2  

2  

2  

 
Ovenstående  diagram  viser  en  uddybning  af  årsagerne  til  de  registrerede  blinde  alarmer  såfremt  
informationen  var  tilgængelig  i  indsatsbeskrivelsen.  De  lavest  rangerende  årsager  er  ikke  
medtaget  grundet  tekniske  begrænsninger  ved  diagrammer,  hvorfor  årsager  med  kun  én  
forekomst  ikke  er  medtaget  i  ovenstående  diagram,  disse  kan  findes  i  rapportens  tilknyttede  
excel  ark.  
 
Den  umiddelbart  største  årsag  er  beskrevet  til  at  være  håndværker  relateret.  Det  skal  bemærkes  
at  der  i  en  stor  udstrækning  ikke  er  noteret  hvor  vidt  det  er  varmt  arbejde2  der  er  årsagen  hertil  
som  der  med  hensyn  til  generel  brandsikkerhed  er  fokuseret  på  ofte,  men  det  vurderes  at  
luftforurenende  arbejde  der  udvikler  partikler  som  aktiverer  meldere  unødvendigt  har  en  stor  
indflydelse  på  denne  årsag  også.  Der  er  i  flere  tilfælde  noteret  årsager  såsom  slibning,  pudsning,  
støv  og  savsmuld  og  maling  som  værende  den  aktiverende  faktor.  
 
Den  næststørste  årsag  er  røg  fra  køkkener  eller  køkkenredskaber  hvilket  man  i  nogle  tilfælde  kan  
dimensionere  sig  fra,  dog  er  der  flere  tilfælde  hvor  årsagen  ikke  stammer  fra  et  storkøkken  men  i  
stedet  fra  brødristere,  mikrobølgeovne  og  lignende.  Uagtsomhed  ved  tilberedning  i  mindre  
køkkener  kan  ofte  forårsage  blinde  alarmer,  hvilket  ofte  er  set  i  objekter  som  dag-­‐  og  
døgninstitutioner.  Årsager  med  oprindelse  fra  madlavning  er  derfor  i  stor  udstrækning  vurderet  
til  at  være  et  adfærdsproblem  og  ikke  et  teknisk  problem.  
Det  skal  nævnes,  at  der  ligeledes  er  en  underkategori  der  hedder  Røg  fra  ovn.  Disse  årsager  er  
hvor  der,  jævnført  indsatsbeskrivelsen  var  specificeret  at  årsagen  stammede  fra  en  ovn.  Røg  fra  
køkken  dækker  over  uspecificerede  årsager  samt  årsager  der  ikke  er  ovne  (brødristere,  elkedler,  
o.lign.).  
 
En  relativ  hyppig  årsag  viser  sig  ligeledes  at  være  vandskader,  som  primært  kan  tilskrives  
indtrængen  vand  ved  kraftigt  regnvejr  eller  brud  på  et  vandrør.  Disse  er  noteret  som  tekniske  fejl  
da  anlæggets  formål  ikke  er,  at  blive  aktiveret  ved  denne  hændelse.  Det  kan  formodes  at  
vandskaden  i  de  fleste  tilfælde  er  af  så  lille  et  omfang  så  der  er  behov  for  beredskabets  assistance  
hvorfor  det  er  en  unødvendig  udrykning.  For  den  driftsansvarlige  kan  der  dog  ligge  en  
økonomisk  fordel  i,  at  anlægget  aktiveres  da  der  dermed  gøres  opmærksomt  på  skaden  som  kan  
afhjælpes  og  begrænses  inden  den  udvikler  sig  yderligere.  
 

 

                                                                                                                                       
2  DBI  Vejledning  10,  del  1,  2  og  3  

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  6  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 

 
Andre  nævneværdige  årsager  er  rygning,  røg  fra  røgkanon,  brandtryk  (fejltaget  for  døråbner),  
støv  i  detektorer  samt  rengøring  som  alle  kan  tilskrives  manglende  opmærksomhed  på  
anlæggets  virke.  Alle  disse  er  kategoriserede  som  adfærdsfejl.  
 

Objekttyper  
60  

55  

50  
40  

32  

30  
20  
10  

28  
15  

11   11   10   8  

7  

7  

7  

6  

5  

5  

5  

5  

4  

3  

3  

3  

3  

0  

 
For  at  kunne  målrette  forebyggelsen  af  blinde  alarmer  er  det  relevant,  at  belyse  hvilken  type  af  
objekter  der  er  mest  almindelige  for  blinde  alarmer.  Det  fremgår,  at  det  hyppigste  objekt  er  
skoler,  af  flere  årsager.  Nordsjællands  Brandvæsen  dækker  et  stort  antal  skoler,  der  er  mange  
personer  med  daglig  gang  som  elever,  lærere  og  forældre,  der  er  et  større  antal  arrangementer  i  
forhold  til  andre  objekter  og  flere  aktiviteter  der  kan  aktivere  anlæggets  meldere  som  for  
eksempel  rengøring,  håndværkere,  fysikforsøg,  hjemkundskab,  drengestreger  og  lignende.  ABA  
anlæg  på  skoler  dækker  ligeledes  ofte  over  et  større  bygningsareal  end  mindre  institutioner  som  
for  eksempel  børnehaver.  
Plejehjem  har  ligeledes  relativt  mange  blinde  alarmer  hvilket  ligeledes  er  grundet  i  en  del  
aktiviteter  herunder  jævnlig  madlavning,  og  ligeledes  begrundet  med,  at  der  er  beboere  samt  
døgnbemanding  hvorfor  der  kan  forekomme  aktiviteter  der  kan  aktivere  meldere  mere  eller  
mindre  døgnet  rundt.  Der  er  ligeledes  et  større  antal  objekter,  hvilket  har  en  påvirkning  på  
antallet  af  potentielle  alarmer.  
 
Kronborg  og  Fredensborg  slot  havde  tilsammen  28  blinde  alarmer  i  2012  hvilket  er  et  stort  antal  
på  kun  to  objekter,  dog  må  dette  tal  forventes  at  blive  mindre  i  de  kommende  år  eftersom  
Fredensborg  Slot  har  taget  et  nyt  ABA  anlæg  i  brug  for  nylig  og  Kronborg  har  været  underlagt  en  
renovationsperiode.  Der  er  dog,  på  begge  objekter,  forekommet  flere  adfærdsfejl.  
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  7  af  14  

 

  
 
24.  oktober,  2013  

 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
 

Blinde  alarmer  fordelt  på  tidspunkt  
27  

30  
25  

20  

20  
15  
10  
5  

18  
12  

7   6  
5  

6  

22  

21   21  

12  

11  
6  

20  

14  

13  
10  

11  

12  
9  

9  
5  

1  

0  

 
Ovenstående  diagram  viser  fordelingen  af  blinde  alarmer  på  døgnets  timer.  Der  er  ikke  taget  
hensyn  til  hverdage  eller  weekender.  
Det  fremgår  tydeligt  at  der  er  en  stor  stigning  i  blinde  alarmer  om  formiddagen,  hvilket  stille  
aftager  efter  fyraften.  Dette  kan  forklares  med  at  aktiviteten  er  højest  på  samtlige  objekter  i  
denne  periode,  især  for  adfærdsfejl  som  håndværkere,  madlavning,  rengøring  og  arrangementer.  
 
Vigtigheden  ved  at  medbringe  denne  statistik  er,  at  belyse  hvorvidt  der  er  mulighed  for  at  ændre  
på  folks  hverdag  og  dermed  nedsætte  antallet  af  blinde  alarmer  eller  alternativt,  at  tilpasse  
procedurerne  for  alarmering  sådan,  at  blinde  alarmer  kan  opfanges  af  den  driftsansvarlige  før  
den  egentlige  alarmering  af  beredskabet.  Dette  diskuteres  videre  under  anbefalinger.  
 
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  8  af  14  

 

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
 

TOP  LOKATIONER  
 
I  forbindelse  med  udarbejdelsen  af  denne  rapport  blev  det  vurderet  som  relevant,  at  undersøge  
om  der  er  udvalgte  ABA  anlæg  der  har  væsentligt  flere  blinde  alarmer  end  gennemsnittet.  Det  er  
blevet  efterspurgt,  at  der  udover  data  fra  2012  ligeledes  medtages  de  lokationer  med  flest  blinde  
alarmer  i  2013,  så  der  dannes  et  opdateret  billede  over  hvilke  anlægsejere  der  bør  tages  kontakt  
til.  
 
2012  
2013  
Tabel  1  
Tabel  2  
Fredensborg  Slot  

17  

Snekkersten  Skole,  Smakkevej  2  

11  

Ullerødskolen  

14  

Kronborg  Slot  

11  

Kronborg  Slot  

11  

Fredensborg  Slot  

9  

Kulturværftet  

8  

Horserød  Statsfængsel,  Esrumvej  367  

8  

Egelunden,  Egedalsvænge  17  

8  

Egelunden,  Egedalsvænge  17  

6  

Forsyning  Helsingør,  Energivej  19  

7  

Helsingør  Skole,  Marienlyst  Allé  2  

5  

Niverødgårdskolen,  Mariehøj  501  

 6  

Krogerupvej  13,  Højskole  

5  

Mergeltoften  8,  plejehjem  

5  

10.  Kl.  Skolen,  Rasmus  Knudsens  Vej  50  

4  

Comwell,  Nørrevej  80  

5  

Coloplast,  Aa.  Louis-­‐Hansens  Allé  15  

4  

Horserød  Statsfængsel,  Esrumvej  367  

5  

Hornbæk  Skole,  Søren  Kannesvej  6  

3  

Krogerupvej  13,  Højskole  

5  

Sundhedshuset  Helsingør,  Murergade  5  

3  

Kridthuset  Plejehjem,  Rødehusvej  2  

4  

Mergeltoften  8,  plejehjem  

3  

Helsingør  Skole,  Gefionsvej  93  

4  

Coloplast,  Egevangen  4  

3  

Aktivitetsc.  Hamlet,  Kronborgvej  1  

4  

Pensionat,  Per  Bjørns  Vej  20  

3  

SuperBest,  Østertorv  10  

4  

Soc.Psyk.  Botilbud,  Johannes  Hages  Allé  3  

3  

Skole,  Rugmarken  1  

4  

VUC  Nordsjælland,  Gurrevej  90  

3  

Hellebæk  Skole,  Skåningevej  11  

4  

Soc.Psyk.  Botilbud,  Lindevangsvej  1  

3  

Snekkersten  Skole,  Smakkevej  2  
4   Blindecenter,  Lindelyvej  5  
3  
Ovenstående  poster  er  de  18  lokationer  med  flest  blinde  alarmer  –  en  komplet  liste  kan  findes  i  
excel-­‐bilaget.  Kursiv  =  Gengangere  
 
Ovenstående  tabeller  viser  de  18  lokationer  med  flest  blinde  alarmer  i  henholdsvis  2012  og  2013.  
Værd  at  bemærke  er,  at  både  Kronborg  og  Fredensborg  Slotte  er  i  top  3  på  begge  lister.  Som  
nævnt  tidligere  har  begge  lokationer  enten  været  under  ombygning  eller  fået  opsat  nyt  ABA  
anlæg.  
 
En  oversigt  over  de  lokationer  med  flest  blinde  alarmer  kan  med  fordelt  udarbejdes  årligt  og  
være  grundlag  for  nærmere  undersøgelse  af  forebygning.  
Eftersom  den  største  årsag  til  blinde  alarmer  er  håndværker  relateret  kan  perioder  hvor  
lokationer  har  en  stigning  i  blinde  alarmer  grundet  større  renovering  eller  ombygning.  
 
 
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

 

KAT2011F  

Side  9  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
 

ANBEFALINGER  OG  TILTAG  
 

ADFÆRDSFEJL  
 
I  analysen  af  Nordsjællands  Brandvæsens  blinde  alarmer,  ses  det  over    halvdelen  af  alle  blinde  
alarmer  skyldes  adfærdsfejl.  Adfærdsfejl  er  som  tidligere  beskrevet  menneskelige  fejl,  så  som,  
rengøring  (støv  i  detektor),  rygning,  røg  i  køkken,  fejldetektering  og  håndværksarbejde.  Mange  af  
disse  adfærdsfejl  er  gengangere  på  de  forskellige  institutioner  og  virksomheder.  Det  positive  ved  
adfærdsfejl  er,  at  adfærden  hos  brugere  og  driftsansvarlige  er  til  at  ændre.  Opgaven  er,  at  
nedbringe  antallet  af  blinde  alarmer  og  netop  indenfor  denne  kategori  er  der  bestemt  brug  for  en  
forbedring  i  viden  og  brug  af  ABA-­‐centralen.    
   
Landsdækkende  analyser,  heriblandt  alarmanalysen,  Beredskabsstyrelsens  statistik  og  Deloittes  
effektiviseringsanalyse  konkluderer  ligeledes  at  adfærdsfejl  er  skyld  i  mange  blinde  alarmer.  
Kendetegnet  for  Nordsjællands  Brandvæsens  adfærdsfejl  er,  at  det  som  oftest  er  håndværkere  
der  udløser  alarmen,  som  følge  af  varmt  eller  luftforurenende  arbejde  o.  lign.    Arbejde  som  
eksempelvis  slibning,  savning,  pudsning  påbegyndes,  uden  den  drift  ansvarlige  og  håndværkere  
er  opmærksomme  på  at  udsatte  detektorer  skal  tildækkes  eller  frakobles  fra  ABA-­‐centralen.  
Ansvaret  ligger  primært  hos  den  drift  ansvarlige  og  det  er  institutionen  eller  virksomheden  der  
skal  betale  gebyr  for  fejlmeldingen.    

1.  ANBEFALING  
 
Det  anbefales  at  man  i  større  grad  går  i  dialog  med  anlægsejere/drift  ansvarlige.  Ved  en  dialog  
mellem  brandvæsenet  og  anlægsejeren  kan  institutionen  eller  virksomhedens  ansatte  (eventuelt  
i  form  af  en  egentlig  kursusaktivitet,  eksempelvis  som  kursus  afholdt  i  Fredensborg  Kommune)  
bibringes  en  forståelse  for  alarmanlæggets  virkemåde,  herunder  hvad  der  kan  forårsage  utilsigtet  
aktivering  af  anlægget.  Relevante  medarbejdere  kan  f.eks.  motiveres  til  i  dagligdagen  at  være  
opmærksom  på  et  automatisk  brandsikringsanlæg  ved  at  deltage  i  de  regelmæssige  afprøvninger  
af  alarmanlægget3.  Incitamentet  for  uddannelse/  kursus  er  at  de  sparer  på  ABA  gebyrer  og  evt.  
forsikring.    
 
Ligeledes  kan  der  vurderes  et  behov  for  vejlednings-­‐  og  statussamtaler  med  driftsansvarlige  på  
anlæg  der  har  en  stor  mængde  blinde  alarmer,  hvor  den  pågældende  anlægsejer  og  
driftsansvarlige  inviteres  til  en  samtale  hvor  forholdene  vendes  og  der  vurderes  hvorledes  flere  
blinde  alarmer  kan  undgås.  
 

2.  ANBEFALING  
 
Et  andet  opmærksomhedspunkt  er  at  sikre,  at  håndværkeres  arbejde  udføres  på  en  sådan  måde,  
at  alarmanlægget  ikke  aktiveres  på  grund  af  dette  arbejde.      
Denne  form  for  kontrol  benyttes  allerede  i  nogle  virksomheder  /  institutioner.    
                                                                                                                                       
3  Notat  om  nedbringelse  af  antallet  af  blinde  alarmer,  Beredskabsstyrelsen  April  2011  Sagsnr.:  

2010/016592      
   
 
 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  10  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
Før  arbejdet  påbegyndes  udfærdiges  en  kontrakt/blanket,  hvor  den  drift  ansvarlig  og  den  
pågældende  håndværker  underskriver,  at  de  er  opmærksomme  på  forholdsregler  vedrørende  
institutionens  /virksomhedens  ABA-­‐anlæg.    
 
Et  eksempel  på  en  opmærksomhedsblanket  er  udarbejdet  i  forbindelse  med  denne  rapport  og  
vedlagt  som  bilag.  
Blanketten  har  til  formål,  at  rette  opmærksomhed  på  anlæggets  eksistens  og  har  ikke  til  formål  at  
være  en  egentlig  bureaukratisk  fornødenhed.  
 
Det  kan  ligeledes  anbefales  at  man  undersøger  muligheden  for  ekstra  information  eller  
uddannelse  til  håndværkere.  Dette  kan  gøres  i  form  af  information  til  EUC  lærlinge  ved  at  
undervise  de  kommende  håndværkere  om  ABA  anlæg  og  blinde  alarmer,  evt.  i  forbindelse  med  
”varmt  arbejde  kursus”.  Nordsjællands  Brandvæsen  kan  med  fordel  overveje  at  udbyde  kurser  til  
relevante  erhvervsskoler.    
 
For,  at  gøre  den  daglige  arbejdsgang  opmærksom  på  ABA  anlægget  kan  klistermærker  udvikles  
og  distribueres  i  forbindelse  med  brandsyn.  Et  eksempel  herpå  er  ligeledes  vedlagt  som  bilag  X.  
Klistermærker  kan  med  fordel  ophænges  på  den  driftsansvarliges  kontor,  ABA  anlægget  eller  
steder  som  vil  blive  set  i  forbindelse  med  håndværksarbejde  såsom  bagindgange,  områder  for  
affaldshåndtering  eller  lignende.  

3.  ANBEFALING  
 
Statistikken  for  Nordsjællands  Brandvæsen  viser  at  størstedelen  af  alle  blinde  alarmer  ligger  i  
tidsrummet  kl.  7.00-­‐16.00.    
Det  er  bemærkelsesværdigt  at  de  fleste  alarmer  ligger  i  arbejdstiden  og  ligeledes  at  næsten  
halvdelen  af  alle  alarmer  er  adfærdsfejl  (menneskelige  fejl).    I  de  tilfælde,  hvor  alarmen  skyldes  
en  menneskelig  fejl  er  institutionen/virksomheden  oftest  hvad  der  er  årsag  til  alarmen.    Et  
problem  ved  dette  er,  at  de  den  driftsansvarlige  ikke  har  mulighed  for  at  de-­‐aktivere  alarmen,  
hvis  situationen  er  ufarlig  og  der  altså  ikke  er  behov  for  beredskabets  assistance.  
 
Tekniske  foranstaltninger  som  tidsforsinkelse  kan  være  en  løsning.    
Der  kan  lægges  en  tidsforsinkelse  ind  i  systemet,  således  at  alarmoverførslen  til  brandvæsenet  
først  sker  efter  en  nærmere  defineret  tid.  Inden  for  denne  tid  har  personalet  mulighed  for  at  
undersøge,  om  aktivering  af  en  detektor  skyldes  en  reel  brand  eller  en  utilsigtet  hændelse.  Dette  
bør  gøres  med  forbehold  for  typen  af  virksomhed  samt  eventuelt  defineres  på  tidspunkter,  så  der  
kun  er  tidsforsinket  alarmoverførsel  i  arbejdstiden  på  hverdage.  
 
En  anden  teknisk  løsning  i  ABA-­‐centralen  er,  at  man  laver  foranstaltninger  vedrørende  
alarmbehandlingen.  F.eks.  kan  udløsningen  af  en  alarm  fra  et  automatisk  brandsikringsanlæg  
gøres  afhængig  af  aktiveringen  af  flere  detektorer,  dvs.  at  der  først  overføres  signal  til  
brandvæsenet,  når  to  eller  flere  detektorer  er  aktiveret.  I  begge  de  nævnte  tilfælde  skal  det  dog  
nøje  vurderes,  om  det  er  forsvarligt  at  indføre  en  ”forsinket”  tilkaldelse  af  brandvæsenet4.    
 
Det  skal  i  begge  tilfælde  vurderes  hvorledes  ovenstående  metoder  er  ansvarlige  og  ikke  forringer  
anlæggets  generelle  sikkerhedsniveau  utilstrækkeligt.  
 
   
 
 

                                                                                                                                       
4  Notat  om  nedbringelse  af  antallet  af  blinde  alarmer,  Beredskabsstyrelsen  April  2011  Sagsnr.:  

2010/016592      
 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  11  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 

TEKNISKE  FEJL  
Tekniske  forbedringer  af  eksisterende  alarmanlæg  eller  dele  heraf  vil  i  en  række  tilfælde  kunne  
reducere  antallet  af  blinde  alarmer,  hvor  f.eks.  udskiftning  af  ældre  detektorer  med  
nye  ”intelligente”  detektorer  –  dvs.  detektorer  som  kan  skelne  mellem    
forskellige  typer  røg  –  kan  være  en  mulighed.    
 
En  enklere  teknisk  forbedring  –  og  i  nogle  tilfælde  mere  nærliggende  mulighed  –  er  at    
flytte  detektorer,  som  giver  mange  alarmer,  til  mere  hensigtsmæssige  placeringer  i    
forhold  til  arbejdsgange  på  virksomheden.  
Ved  flytning  af  detektorer  skal  man  dog  være  opmærksom  på  ikke  at  komme  i  konflikt  med  
eventuelle  installationsforskrifter.    
 
Sidst  men  ikke  mindst,  er  det  utrolig  vigtigt,  at  man  udfører  en  teknik-­‐  og  driftsrapport.  I  drift  
rapporten  kan  institutionen/virksomheden  danne  sig  et  overblik  over  eventuelle  tekniske  fejl  og  
derved  få  kortlagt  problemer  og  nemmere  udbedre  fejlen.  Teknik-­‐  og  driftsrapporten  er  ligeledes  
et  værktøj  der  kan  bistå  til  løbende  kontrolføring  af  anlægget.  Flere  montør  og  sikkerhedsfirmaer  
er  begyndt  at  tilbyde  elektroniske  driftsrapporter.  
Disse  elektroniske  driftsrapporter  hjælper  virksomheden  ved  automatisk  at  påminde  og  
registrere  eftersyn,  månedlig  kontrol  og  lignende.    
 
Eksempler  på  funktioner  i  et  elektronisk  driftsrapportsystem:  
 
• Registrere  planlagte  og  akutte  hændelser  
• Give  automatisk  besked  ved  ændringer  
• Give  automatisk  besked,  hvis  tidspunkt  for  planlagte  aktiviteter  bliver  overskredet  
• Danne  overblik  over  alle  hændelser  via  en  enkel  søgefunktion  
• Registrering  af  alle  vigtige  stamdata  
• Opbevare  alle  relevante  dokumenter  for  både  stamdata  og  hændelser  
 
I  statistikken  for  Nordsjællands  Brandvæsen,  er  der  forholdsvis  mange  blinde  alarmer,  hvor  
årsagen  er  ukendt,  hvorfor  det  anbefales  at  man  i  kurser  og  ved  brandsyn  rådgiver  
institutioner/virksomheder  i  bedre  brug  af  teknik-­‐  og  driftsrapporter.  De  elektroniske  rapporter  
kan  udliciteres  for  mindre  beløb,  hvilket  i  sidste  ende  kan  være  en  fordel  i  forhold  til  
institutionen/virksomhedens  udgift  til  blinde  alarmer.  Med  elektroniske  driftsrapporter  vil  det  
på  sigt  blive  mere  simpelt  at  forbygge  eventuelle  blinde  alarmer,  da  årsagen  nemt  kan  findes  i  
systemets  registre.  
 
Hvor  vidt  eksisterende  systemer  kan  leve  op  til  ovenstående  foreslag  samt  kan  samarbejde  med  
eksisterende  installeret  teknologi  hos  både  Nordsjællands  Brandvæsen  samt  ABA  anlæg  vil  
kræve  en  videre  research  på  emnet.  
Eventuelt  kan  det  overvejes  om  der  bør  udvikles  en  løsning  på  tværs  af  Helsingør  og  Fredensborg  
kommuner  der  samtidig  kan  kommunikere  med  brandvæsenets  nuværende  teknologi  
(computere,  alarmcentral  samt  evt.  iPads).  
 
 

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  12  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
 

SAMMENFATNING  
 
Målet  med  rapporten  har  været  at  analysere  udbredelsen  af  blinde  alarmer  (hvor,  hvem)  samt  
årsagen  (hvorfor)  hertil.      
Til  at  løse  denne  problemstilling,  er  der  nøjagtig  gennemgået  statistik  for  Nordsjællands  
Brandvæsens  udrykningsaktivitet  til  ”blinde  alarmer”.      
Datamaterialet  er  hentet  fra  arkiveringsprogrammet  Beredskab  2000  og  er  blevet  analyseret  
hvorefter  relevante  sammenhænge  er  blevet  fremhævet  og  diskuteret.  Analysen  har  primært  
baseret  sig  på  data  fra  1/1-­‐2012  til  31/12-­‐2012.    
 
Fra  analysen  kan  det  understreges,  at  den  hyppigste  årsag  til  blinde  alarmer  i  Nordsjælland  
Brandvæsens  slukningsområde  skyldes  adfærdsfejl.  Den  umiddelbart  største  adfærdsårsag  er  
beskrevet  til  at  være  håndværkerrelateret.  Der  er  i  flere  tilfælde  noteret  årsager  såsom  slibning,  
pudsning,  støv  og  savsmuld  og  maling  som  værende  den  aktiverende  faktor,  hvorfor  
forholdsregler  der  udelukkende  omhandler  varmt  arbejde  ikke  kan  vurderes  til  at  være  
tilstrækkelige.    
 
De  ”tekniske  fejl”  på  anlæggene  udgør  den  næststørste  andel  af  alarmerne,  men  kan  i  flere  
tilfælde  have  en  større  økonomisk  omkostning  at  ændre.  Adfærdsfejl  er  i  den  forbindelse  den  
kategori  nemmest  mulighed  for  de  største  forbedringer,  da  det  beror  på  menneskelige  fejl  eller  
uagtsomhed.    
 
Det  ligeledes  gennemgået,  hvor  de  blinde  alarmer  i  Nordsjælland  hyppigste  opstår.  Her  er  skoler,  
nr.  1  på  listen  med  i  alt  55  alarmer  på  et  år,  efterfulgt  af  plejehjem    med  32  pr.  år  og  slottene  –  
Kronborg  og  Fredensborg  med  28  i  2012.  
Det  fremgår  tydeligt,  at  der  er  en  stor  stigning  i  blinde  alarmer  om  formiddagen,  hvilket  stille  
aftager  efter  fyraften.  Dette  kan  forklares  med  at  aktiviteten  er  højest  på  samtlige  objekter  i  
denne  periode,  især  for  adfærdsfejl  som  håndværkere,  madlavning,  rengøring  og  arrangementer.    
 
Der  er  på  baggrund  af  ovennævnte  konklusioner,  drøftet  flere  konkrete  tiltag,  der  har  vedrørt  
kan  bistå  en  reducering  af  Nordsjælland  Brandvæsens  blinde  alarmer  fremover.  Dette  har  ført  til  
en  række  anbefalinger  og  mulige:  
 
Kurser  i  ABA  til  driftsansvarlige  og  daglige  brugere  
Information  til  EUC  studerende  /  lærlinge.  Undervis  de  kommende  håndværkere  om  ABA,  evt.  i  
forbindelse  med  ”varmt  arbejde  kursus”.    
Udfyldning  af  en  kontrakt/blanket,  hvor  den  drift  ansvarlig  og  pågældende  håndværker  
underskriver  en  opmærksomhedsblanket  for,  at  gøre  opmærksom  på  forholdsregler  vedrørende  
institutionens  /virksomhedens  ABA-­‐anlæg.  
Forsinkelse  på  alarmoverførsel  og  to-­‐detektor  afhængighed,  de  steder  hvor  det  er  forsvarligt.  
Vejlede  institutioner  og  virksomheder  om  udførelse  af  driftsrapport  evt.  forslå  en  elektronisk  
drift  rapport  i  forbindelse  med  brandsyn.    
 
Med  denne  rapport  har  Nordsjællands  Brandvæsen  et  bedre  afsæt  for  at  kunne  fokusere  
fremtidig  forebyggende  indsats,  ved  at  justere  og  implementere  få  væsentlige  elementer.    
Der  er  ikke  udarbejdet  større,  decideret  kampagnestrategi  til  at  formidle  budskabet.  Pjecer,  apps,  
reklamer,  plakater  o.lign  egner  sig  i  første  omgang  ikke  til  denne  problemstilling  da  disse  former  
for  information  hurtigt  kan  blive  overset  eller  glemt,  hvis  de  ikke  udgør  et  egentligt  formål.    
Målgruppen  for  kommunikationsindsatsen  er  relativt  lille  og  begrænser  sig  til  de  driftsansvarlige,  
daglige  brugere  og  håndværkere.  
Fra  ABA-­‐kurset  i  Fredensborg  kommune,  er  det  konstateret,  at  driftsansvarlige  ikke  har  den  
forventede  eller  fornødne  viden  om  anlæggene  og  det  bør  der  rettes  op  på,  før  der  bruges  andre  
former  for  kommunikationsmidler.    
 
Fokuseret  dialog,  kurser  og  rådgivning  kan  være  første  fase  i  reducering  af  ”blinde  alarmer”.  
Nordsjællands  Brandvæsen  kan  udbyde  flere  kurser  og  evt.  workshops  i  brug  af  ABA  anlæg.  Til  
 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  13  af  14  

  
 
24.  oktober,  2013  

 
 

Emil  Schaldemose  
Anders  Tagmose  
 

 
de  drift  ansvarlige  er  der  udviklet  et  produkt  kaldet  ”Opmærksomhedsblanketten”.  Produktet  er  
udviklet  med  inspiration  fra  aftaleblanketter  med  varmt  arbejde  og  bør  udfyldes  før  
påbegyndelsen  af  håndværksarbejde,  
Opmærksomhedsblanketten  er  mere  generel  og  vedrører  alle  form  for  håndværks  relateret  
arbejde,  der  kan  påvirke  anlægget  og  dermed  afgive  en  blind  alarm.  Såfremt  disse  blanketter  
uddeles  og  benyttes  i  større  grad,  må  det  forventes,  at  de  blinde  alarmer  reduceres  betydeligt.    

 
 
Nordsjællands  
Brandvæsen  

KAT2011F  

Side  14  af  14