PDF Archive

Easily share your PDF documents with your contacts, on the Web and Social Networks.

Share a file Manage my documents Convert Recover PDF Search Help Contact



Feature Det sønderjyske kaffebord .pdf


Original filename: Feature-Det sønderjyske kaffebord.pdf
Title: Microsoft Word - Feature-Det sønderjyske kaffebord.docx
Author: Emil Foget

This PDF 1.3 document has been generated by Microsoft Word / Mac OS X 10.6.8 Quartz PDFContext, and has been sent on pdf-archive.com on 30/03/2014 at 20:01, from IP address 86.52.x.x. The current document download page has been viewed 1936 times.
File size: 84 KB (6 pages).
Privacy: public file




Download original PDF file









Document preview


Forsidehenvisning:    
I  en  verden,  hvor  man  kan  få  mad  fra  alle  verdenshjørner,  eksisterer  en  oase  af  kager  og  kaffe  i  
Sønderjylland  –  det  sønderjyske  kaffebord.  Bedst  som  man  troede  traditionen  var  knockoutet  
af  globaliseringens  næver,  er  den  på  vej  tilbage.    
Antal  tegn:  238  

Gastronomisk  skyttegrav  
Hvis  du  ikke  genkender  ord  som  pomler  og  brø’tort,  har  du  aldrig  været  gæst  
ved  et  sønderjysk  kaffebord.  Det  traditionsrige  og  sagnomspundne  fænomen  
startede  som  danskernes  helle  i  en  besat  region.  Efter  et  halvt  århundrede  i  
koma  er  kaffebordet  genoplivet  i  nye  klæder.    
Af  Cecilie  Selma  Lyngbye  og  Emil  Helweg  Foget  
Man  frygter,  at  bordet  flækker  på  midten,  hvert  øjeblik  det  skulle  være.  Som  en  gammel  
kroget  ryg  bøjer  det  under  vægten  af  de  farvestrålende  kager,  der  spejler  sig  i  sølvfadene.  
Høje  fade,  lave  fade,  runde  fade  og  kvadratiske  fade.  Lagkager  på  store  fade,  småkager  på  små  
fade.  Festkringle,  kiksekage,  gammeldags  æblekage,  brø’torte,  lakridsmarengs.  Som  en  mus  i  
en  labyrint  bliver  man  gelejdet  igennem  den  kulinariske  struktur,  der  hersker  på  det  
sønderjyske  kaffebord.  Først  de  bløde  kager,  der  står  til  højre,  så  de  hårde,  der  står  til  venstre.  
Først  de  fede  og  fugtige,  så  de  tørre  og  magre.  Den  traditionelle  rækkefølge.  Men  sådan  
behøver  man  ikke  at  spise  dem  her.    
Selvom  det  sønderjyske  kaffebord  på  Gram  Slot  opfylder  kravene  til  traditionen,  foregår  
kagespisningen  ikke  som  for  100  år  siden.  Det  overdådige  sønderjyske  kaffebord  overlevede  
to  verdenskrige,  men  hejste  i  slutningen  af  det  tyvende  århundrede  det  hvide  flag  for  
globaliseringens  korstog.    
Tid  læger  alle  sår,  selv  dem  globaliseringen  har  skabt.  Mens  nordisk  mad  skamroses  i  
udlandet,  genvinder  kaffebordet  atter  styrke  i  grænselandet.  Nu  bare  i  en  anden  form.  
Sønderjyder  i  lokale  forsamlingshuse  er  byttet  ud  med  turister  på  offentlige  kroer  og  slotte.  
Her  serveres  gammel  vin  på  nye  flasker  til  folk,  som  ikke  hilser  med  mojn  eller  kalder  det  
kaffeboe.    
Alkoholbevilling  og  komfurer  
”Tidligere  fandtes  der  faktisk  lige  så  store  kaffeborde  oppe  i  Jylland  som  i  Sønderjylland.  
Grunden  til,  at  det  sønderjyske  har  opnået  det  særlig  ry,  er,  at  det  i  den  grad  forbindes  med  
forsamlingshusmøder  og  nationalitetskampen,  der  opstod  under  den  tyske  besættelse.”  
Sådan  siger  museumsinspektør  på  Museum  Sønderjylland  og  adjungeret  professor  i  
grænselandets  kulturhistorie,  Inge  Adriansen.  Hun  refererer  til  tiden  efter  krigen  i  1864.  Her  
startede  den  tradition,  der  senere  blev  kendt  som  det  sønderjyske  kaffebord.  Danske  
landsmænd  var  vant  til  at  drikke  kaffepunch  på  kroer,  men  da  tyskerne  ikke  tillod  det  og  
nægtede  kroejere  alkoholbevilling,  måtte  de  finde  på  noget  andet.  Derfor  byggede  de  
dansksindede  forsamlingshuse  for  at  mødes  der  og  drikke  alkoholfri  kaffe  til  møder  og  
foredrag.  I  mellemtiden  havde  komfuret  vundet  indpas  i  de  danske  hjem,  hvilket  gjorde  det  

muligt  for  husmødre  at  bage.  Bagværk  blev  derfor  medbragt  til  møderne  med  ligesindede.  
Inge  Adriansen  beskriver  de  første  møder  således  i  bogen  Sønderjysk  kaffebord:  
”Ved  forsamlingshusmøderne  gik  det  hele  op  i  en  smuk  harmoni  –  de  danske  
fædrelandssange,  den  sønderjyske  kampgejst,  de  oplivende  foredrag  og  de  store  kaffeborde.  
Før  foredragene  gik  snakken  rask,  og  lige  så  raskt  blev  fadene  sendt  rundt,  så  man  kunne  fylde  
sin  kagetallerken  helt  op.”  
Der  synges  ingen  fædrelandssange  om  nogen  af  de  atten  borde  i  Gram  Slots  flotte  spisesale,  
men  der  bliver  fyldt  kager  op  hos  alle.  En  ældre  mand  kommer  ned  til  sit  bord  med  et  lille  
bjerg  på  tallerkenen.  Ikke  to  er  ens.  
”Se,  hvor  flot  det  er.  Jeg  har  bare  taget  en  af  hver,  så  vi  kan  dele  og  smage  det  hele,”  siger  
Jørgen  Raaschou  til  sin  kone,  Lis,  som  er  blevet  siddende,  mens  han  har  besøgt  buffeten.  
”God  ide.  Har  du  fået  det  hele  med?”  spørger  hun  nysgerrigt.    
Det  har  Jørgen  ikke  i  denne  omgang,  men  de  forsikrer  hinanden  om,  at  de  nok  skal  nå  igennem  
alle  21  varianter  på  de  to  timer,  buffeten  har  åben.  Parret  kommer  fra  Fredericia  og  har  aldrig  
været  til  et  kaffebord  før.  Det  handler  da  heller  ikke  om  nationalfølelse  eller  foredragsholdere  
for  dem  eller  nogen  andre  i  dag.  Det  handler  om  kager.  
”Vi  har  fulgt  med  i  Den  Store  Bagedyst  i  fjernsynet,  og  der  var  et  par  sønderjyder  med,  så  vi  
tænkte,  at  vi  ville  tage  herned  og  se  kagerne  i  virkeligheden.  Men  det  har  jo  været  umuligt  at  
få  et  bord.  Vi  har  prøvet  næsten  hver  weekend  siden  efteråret,”  siger  Jørgen  Raaschou.  
Møderne  i  slutningen  af  1800-­‐tallet  udviklede  sig  efterhånden  også  til  en  stor  bagedyst.  
Kvinderne  havde  ikke  ret  til  at  være  medlem  af  en  forening,  så  deres  rolle  ved  møderne  var  
begrænset.  Til  gengæld  kunne  de  vise  deres  værd  i  de  medbragte  sager,  hvilket  resulterede  i,  
at  de  hurtigt  kom  til  at  konkurrere  om,  hvem  der  kunne  bage  bedst,  størst  og  mest.  En  god  tort  
afspejlede  kvindens  evner.  
 
Syv  bløde  og  syv  hårde  
Senere  rykkede  sønderjyderne  kagefesten  hjem  i  deres  private  hjem,  hvor  de  inviterede  
naboerne  over  til  kaffebord  efter  aftensmaden.  Det  blev  forskelligheden  og  mængden  af  
bagværk  dog  ikke  mindre  af.  Tværtimod  var  der  prestige  i  at  kunne  invitere  til  et  ”fuldt  
kaffebord”.  Det  betyder,  at  der  i  hvert  fald  var  syv  bløde  og  syv  hårde  kager.  Ofte  var  der  også  
mere  end  det,  og  de  steder,  der  serverer  det  i  dag,  byder  på  mellem  20  og  30  forskellige.  
Hvis  naboen  inviterede  på  kaffebord  kunne  man  vente  sig  trommesyge  og  kaffeberuselse.  
Først  ville  man  blive  fodret  med  såkaldte  ”stopkager”,  der  i  form  af  blandt  andet  boller,  torter  
og  kringler  lagde  en  solid  bund.  Når  den  sidste  skive  tort  var  i  svælget,  kunne  man  regne  med  
at  have  drukket  de  første  fem  sorte  kopper.  Derefter  fortsatte  rejsen  mod  kvalme  med  de  
hårde  –  småkagerne.    
Selvom  den  sidste  bid  stadig  sad  i  spiserøret,  fik  man  ikke  lov  at  springe  over,  når  fadene  
cirkulerede  om  en  som  preussiske  tropper  om  Dybbøl  mølle.  Værtindens  rolle  var  at  ”nøde”,  

hvilket  vil  sige  at  presse  sine  gæster  til  at  spise  op  og  smage  på  det  hele.  Hvis  ikke  man  gjorde  
det,  var  det  en  krænkelse  af  hendes  ære.  
Denne  uhæmmede  form  for  spisning  begyndte  dog  at  passe  dårligere  ind  i  tiden.  I  1960’erne  
døde  det  sønderjyske  kaffebord  så  småt,  i  takt  med  at  kvinderne  kom  på  arbejdsmarkedet.  
Hvilken  husmor  har  tid  til  at  bage  en  snes  forskellige  kager  og  passe  et  job  ved  siden  af?  
Samtidig  vandt  nye  sundheds-­‐  og  skønhedsidealer  frem,  og  det  globale  køkken  fandt  vej  til  
Danmark.  Flødeskumsfyldte  stribetærte  og  goderåd-­‐kiks  blev  skrabet  af  tallerkenen,  og  fra  
varmere  himmelstrøg  kom  pizza,  spaghetti  og  burgere  ind.  I  en  række  årtier  så  det  ud  til,  at  de  
stolte  traditioner  var  uddøde  fuldkommen.    
 
Kaffebord  i  koma  
Det  varede  dog  kun,  indtil  det  nordiske  køkken  fik  kunstigt  åndedræt  og  blev  vækket  fra  sit  
midlertidige  koma.  Selvom  de  private  sønderjyder  ikke  længere  inviterer  naboer  og  familie  til  
kagemekka,  har  restauranter  og  kroer  i  Sønderjylland  inden  for  de  seneste  år  genoptaget  
traditionen.  Her  er  det  nu  muligt  for  danske  madarkæologer  at  foretage  kulinariske  
udgravninger  af  de  regionale  retter.  Forskning  og  formidlingsleder  ved  Dansk  
Landbrugsmuseum,  Bettina  Buhl,  peger  på  en  ”retrobølge”  som  forklaring  på  renæssancen.  
”I  1950’erne  og  1960’erne  blev  vi  inspireret  af  udlandet  og  en  hurtighed  i  madlavning,  som  
gjorde,  at  vi  glemte  de  traditionelle  danske  retter  og  dyrkede  industrimaden  mere.  Men  nu  er  
vi  vendt  tilbage,  hvilket  ses  i  bølgen  af  ny  nordisk  mad.  Genoptagelsen  af  de  regionale  retter  
som  for  eksempel  det  sønderjyske  kaffebord  er  blot  at  gå  endnu  dybere  i  vores  egen  kultur  og  
dyrke  den,”  siger  hun.  
Inge  Adriansen  har  samme  synspunkt.  Hun  ser  det  som  et  led  i  hele  reaktionen  mod  
globalisering  og  fremhæver  betydningen  af  det  regionale  særpræg  og  autenticitet  som  grund  
til,  at  både  sønderjyderne  selv  og  turister  fra  resten  af  landet  kommer  til  grænselandet  for  at  
forspise  sig.    
Det  var  samme  efterspørgsel,  der  i  2010  fik  Svend  Brodersen,  som  ejer  Gram  Slot,  til  at  åbne  
op  for  sønderjysk  kaffebord  hver  første  søndag  i  måneden.  Han  mener,  at  det  udover  
overdådigheden  i  kageudvalget  er  koblingen  mellem  den  sønderjyske  historie  og  madkultur,  
der  er  grunden  til  arrangementernes  succes.    
Fra  et  rundt  bord  ved  siden  af  Jørgen  og  Lis  sludrer  et  fynsk  fødselsdagsselskab,  mens  
kagegaflerne  efterlader  flødeskum  på  porcelænet.  Intet  sønderjysk  høres  i  den  dialekttunge  
luft,  der  huserer  i  slottets  spisesal,  hvor  både  vestjysk,  nordjysk  og  københavnsk  svæver  frem  
og  tilbage  over  fedtede  tallerkener  og  kopper  med  kaffegrums.    
To  timer  er  gået.  Bordet  har  atter  en  gang  udstået  prøvelsen  fra  de  fyldte  fade.  Dets  ryg  rettes  
op  og  står  nu  rank  og  ungdommelig  –  klar  til  næste  kageorgie.  De  før  så  overlæssede  sølvfade  
er  blevet  blottet,  og  tilbage  ligger  glinsende  krummer  og  spejler  sig  i  overfladen.  Turisterne  
har  spist  nok  nationalisme  for  i  dag  og  vender  proppede  maver  og  kaffesmurte  ganer  hjem.  De  
har  ikke  sunget  nationalsange  eller  diskuteret  befrielse  fra  tysk  besættelse.  Men  for  hver  bid    
er  de  dykket  ned  i  Danmarks  gastronomiske  slægt,  og  igennem  den  regionale  tradition  har  de  
beskyttet  nationalidentiteten  mod  besættelse  fra  det  udefrakommende  køkken.    

Ordliste:    
Pomler  –  boller  
Brø’tort  –  rugbrødslagkage  
Tort  –  lagkage  
Kaffeboe  –  Kaffebord  
Mojn  –  Hej  
Antal  tegn:  8.843  
Refleksionsrapport:  
Vinklen:    
Vi  vil  fortælle,  at  det  sønderjyske  kaffebord  har  udviklet  sig  fra  at  være  sønderjydernes  måde  
at  mødes  og  dyrke  danskheden  på,  til  i  dag  at  være  en  turistattraktion,  hvor  man  kan  dyrke  en  
gammel  dansk  tradition  i  en  globaliseret  verden.  
Den  kunne  godt  være  skarpere,  men  eftersom  det  er  et  fænomens  historie,  vi  ønsker  at  
skildre,  bliver  den  nødt  til  at  være  dækkende  for  hele  historien.  Den  er  dog  rimelig  afgrænset,  
idet  at  vi  har  forsøgt  så  konkret  som  muligt  at  forklare,  hvad  det  var,  og  hvad  det  er  blevet  til.  
Vi  synes,  den  er  interessant,  fordi  den  handler  om,  hvordan  man  har  haft  nogle  traditioner,  
som  døde  i  mange  år,  men  som  har  fået  en  renæssance.  
Vi  kunne  have  nøjedes  med  at  vinkle  udelukkende  på  nutidens  kaffeborde  og  ladet  historien  
bag  fylde  mindre  eller  ingenting.    
Arbejdet  med  at  konkretisere  en  større  historie:    
Det  var  oplagt  at  være  med  til  et  kaffebord  for  at  gøre  fænomenet  konkret  og  sanseligt.  Da  vi  
vinkler  på  udviklingen  og  forskellene  på  de  traditionelle  og  nuværende  kaffeborde,  kunne  det  
have  været  fedt  at  have  reportageelementer  fra  et  traditionelt  kaffebord,  for  vores  scener  og  
beskrivelser  illustrerer  kun  den  ene  side  af  sagen,  men  det  kunne  vi  af  gode  grunde  ikke.  
Derfor  forsøgte  vi  at  lave  en  beskrivelse  af,  hvordan  et  traditionelt  kaffebord  foregik  ud  fra  
forskellig  litteratur.  
Arbejdet  med  baggrund:    
Vi  har  haft  en  del  historisk  om  kaffebordets  udvikling  og  har  forsøgt  at  udvælge  det  mest  
relevante,  så  det  ikke  blev  en  lang  historiebog.  Af  nutidig  baggrundsinformation  har  vi  lidt  om,  
hvor  man  i  dag  kan  komme  til  kaffebord,  hvem  der  kommer  til  det,  og  hvorfor  et  sted  som  
Gram  Slot  har  valgt  at  begynde  at  servere  det,  for  at  vise  modsætningerne  mellem  dengang  og  
i  dag.  
Arbejdet  med  struktur:  
Vi  har  forsøgt  at  skrive  efter  Wall  Street  Journal-­‐modellen,  da  vi  ikke  syntes,  vi  havde  nok  
relevant  scene  til  den  tredje  fortællemåde  eller  nok  fremdrift  til  berettermodellen.  Vi  har  
forsøgt  at  lave  et  beskrivende  anslag  og  hammer,  der  vender  tilbage  og  opsummerer  det  
fortalte.  Det  var  en  udfordring  at  få  ”det  hele”  med  i  kerneafsnittet  og  nå  op  på  den  højeste  del  
af  abstraktionsstigen  uden  at  give  det  hele.  Derfor  er  det  også  blevet  lidt  langt.  Kroppen  består  

af  meget  baggrund,  og  det  var  svært  at  få  flettet  scener  ind  i  den,  så  det  er  ikke  blevet  til  så  
meget,  men  vi  havde  ikke  rigtig  nogen,  der  var  meningsbærende  nok  til  at  tage  med  bare  for  at  
gøre  det.  
Hvad  har  I  brugt  ”featuren  som  fortælleform”  til  –  og  hvordan?    
Vi  har  gennem  hele  processen  været  meget  bevidste  om  abstraktionsstigen  og  forsøgt  at  finde  
materiale  til  at  være  både  højt  oppe  og  langt  nede  på  denne.  Før  vi  gik  i  gang  med  at  skrive  
overvejede  vi  også,  hvad  historien  egentlig  handlede  om  ved  at  bruge  de  fem  spørgsmål  til  
vores  historie  og  de  seks  fundamentale  konflikter  for  at  finde  ud  af,  hvor  der  var  noget  på  spil.  
Medie  og  målgruppe:  
Først  overvejede  vi  et  regionalt  medie  i  Sønderjylland,  men  blev  enige  om  at  de  nok  kender  
historien  om  deres  kaffebord,  og  at  det  i  virkeligheden  er  mere  relevant  for  andre  
befolkningsgrupper  at  læse  den.  Derfor  kunne  det  enten  være  til  et  nationalt  medie  som  Ud  &  
Se  eller  Weekendavisen,  der  kunne  have  så  lang  en  feature.  Ellers  kunne  det  være  til  et  
madmagasin  som  Gastro  eller  Smag&Behag.  
Samarbejdet  om  opgaven:    
Vi  har  været  sammen  om  alt  fra  ideudvikling  til  research  til  skrivefasen.  Vi  har  foretaget  
forskellige  interviews,  men  har  i  fællesskab  udarbejdet  spørgeplan  til  dem,  så  samarbejdet  
har  fungeret  godt.  
Hvad  I  ønsker  særlig  feedback  på:  
Vi  har  været  i  tvivl  om,  hver  udpenslet  vi  skulle  gøre  den  store  historie  om  kaffebordet  som  en  
slags  beskyttelse  mod  det  udefrakommende  (først  tyskerne,  senere  globaliseringen).  Den  
bliver  først  rigtigt  løftet  til  sidst,  men  vi  syntes,  det  var  ærgerligt  at  servere  det  hele  fra  
starten,  så  det,  vil  vi  gerne  have  at  vide,  hvordan  fungerer.  
Også  forholdet  mellem  baggrund  og  scene.  Bliver  det  kedeligt  med  så  meget  baggrund?  
 
Kildeliste:    
Inge  Adriansen  
Titel:  Museumsinspektør  og  souschef  på  Sønderborg  Slot  
Telefonnummer:  73  12  14  02  /  29  38  75  96  
Kildevurdering:  Hun  er  ekspertkilde.  Hun  er  andenhåndskilde,  men  når  man  ikke  kan  spørge  
folk  fra  den  tid,  hvor  det  startede,  er  hun  den  bedst  mulige  kilde.  Hun  har  gennem  mange  år  
beskæftiget  sig  med  sønderjysk  historie  og  kultur,  herunder  det  sønderjyske  kaffebord,  som  
hun  har  skrevet  bøger  om.  Man  kan  overveje,  om  hun  har  nogen  interesser  i  forhold  til  sin  
position  som  museumsinspektør,  om  hun  ønsker  at  fremstille  historien  om  det  sønderjyske  
kaffebord  mere  interessant,  men  det  tror  vi  ikke.  
Bettina  Buhl  
Titel:  Museumsinspektør  på  Dansk  Landbrugsmuseum,  står  for  forskning  og  formidling  af  
mad-­‐  og  måltidskultur  i  Danmark  

Telefonnummer:  20  80  31  27  
Kildevurdering:  Hun  er  ekspertkilde.  Hun  er  førstehåndskilde,  fordi  hun  selv  forsker  i  mad-­‐  og  
måltidskultur  i  Danmark.  Hun  er  uafhængig  i  sine  udtalelser,  fordi  det  ikke  har  nogen  
betydning  for  Dansk  Landbrugsmuseum.  
Svend  Brodersen:    
Titel:  Ejer  af  Gram  Slot    
Telefonnummer:  40  11  19  10  
Kildevurdering:  Han  er  partskilde.  Som  ejer  af  stedet  har  han  en  interesse  i,  at  folk  kommer  og  
støtter  hans  forretning.  Men  vi  har  kun  brugt  ham  til  at  høre,  hvornår  og  hvorfor  de  begyndte  
at  servere  sønderjysk  kaffebord,  og  hans  svar  er  ikke  partiske.    
Jørgen  og  Lis  Raaschou  
Titel:  Gæst  på  Gram  Slot  
Telefonnumer:  64  64  81  18  
Kildevurdering:  De  er  erfaringskilder.  De  taler  kun  om  deres  egne  oplevelser,  hvilke  de  er  
førstehåndskilder  til.    
Ikke  brugte  kilder:    
Jørn  Bossen:    
Titel:  Køkkenchef  på  Gram  Slot  
Telefonnummer:  24  93  19  36  
Heidi  Skovby:    
Titel:  Bookingassistent  på  Gram  Slot  
Telefonnummer:  74  82  00  40  
Skriftlige  kilder:    
Siegfried  Lenz  og  Inge  Adriansen,  Sønderjysk  kaffebord,  Hovedland,  2007  
Inge  Adriansen,  Smag  på  Sønderjylland,  Gyldendal,  2012  
 
 


Related documents


feature det s nderjyske kaffebord
hedegaardogkrasnik
30 sk bne
02 2017 samlet u debat viden
l gstrup 2
beboerblad nov 2017 web


Related keywords